Disse 5 gøremål er ikke lige relevante for alle, for nogle vil en anden rækkefølge - eller helt andre gøremål - være mere relevante:
Inspirationen og motivationen for at udvikle denne side er kommet naturligt til mig, da jeg selv har haft sorgen tæt inde på livet. Jeg savnede et forum som dette, da jeg i 2005 mistede min søster, og igen i 2009, hvor jeg mistede min datter. Jeg manglede et sted, hvor jeg på en overskuelig måde kunne få et overblik over mulighederne inden for blandt andet begravelse og sorgforståelse, men også et sted hvor jeg kunne finde vej til bøger, film og fortællinger om tabsomstændigheder, der lignede dem, jeg selv gik igennem.
Jeg er uddannet pædagog og har derefter taget en kandidat i Pædagogisk Psykologi. Her har mit fokus været på sorgprocesser og tabsoplevelser i samtlige af mine studier og opgaver. Til dagligt arbejder jeg nu med mennesker i sorg.
Jeg håber, at jeg med Sorgogsavn.dk kan forene mine personlige tabsoplevelser med min teoretiske viden - og på den måde skabe et trygt og velstruktureret sted for jer, der står med et tab og leder efter støtte og hjælp.
Læs mere under min baggrund.
Mange hilsner fra Anne Rasch-Adamsen
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.