Artikler

“Efter tre år er Noah stadig i sorg over at have mistet sin lillebror” af Susanne Vigsø Grøn (Feb 2017)

I tre år har Noahs mor ledt efter en støttegruppe til sin søn Noah, der stadig er i sorg over at have mistet sin lillebror. Læs artiklen her.

Søskende til spædbarnsdød (2010) 3 artikler, alle under nedenstående link

”Min døde storebror” af Kalle Thorup Schmidt

”Amalie og hendes lillesøster Caroline” af Anne Rasch-Adamsen

”Så var han der jo” af Susanne Andreasen

Læs artiklerne her.

”Vanessa har mistet sin far. Hun var fars pige” af Maja Kristine Lorentzen (22. august 2016)

Vanessa havde altid været fars pige. Men en sommerdag for 3 år siden, fik hun at vide, at far lige pludselig ikke var der længere. I dag er både Vanessa og hendes mor Helle kommet meget langt, og det skyldes blandt andet hjælp fra en sorggruppe i Børn, Unge & Sorg. Læs artiklen her.

”15-årige Mathias mistede sin far: Når man dør, så besøger man dem, man holder af, igen” af Mette Skov Hansen (29. marts 2016)

Da 15-årige Mathias Binne Bildes far døde, fandt han trøst i troen på, at faderen var et andet sted og holdt øje med ham. Det er en kølig forårsdag i 2015, og 14-årige Mathias Binne Bilde er på sin ugentlige gåtur med sognepræsten Berit Berg i Rødovre, København. Han har hænderne begravet dybt i lommerne på den sorte jakke, og kasketten vender omvendt. Læs artiklen her.

To unge piger er blevet venner, da de deler sorgen over begge at have mistet en søster. Skrevet af Ina Grønvig (3. september 2018) 

De kan godt ligne sorgløse teenagere for hvem, livet lige er begyndt. Men det er de ikke. Kathrine og Emilie har ar på sjælen. Det deler de på deres blog. Kathrine Tækker og Emilie Rindom er bundet sammen af deres historie. Det er gennem deres historie, de har lært hinanden at kende. Kunne de selv bestemme, ville de gå tilbage til livet dengang, de ikke kendte hinanden. Til dengang hvor deres søstre stadig levede. Til dengang de ikke havde ar på sjælen. Læs artiklen her.

Hvordan skal jeg forklare mine forgrædte øjne til mit barn af Iben Maria Zeuthen (9. juli 2018)

I foråret mistede jeg meget pludseligt en af mine bedste og ældste venner. Der er chokket, savnet, sorgen og vreden. Der foregår så meget i krop og sind, fysisk chok og sorgreaktion samt psykisk ustabilitet, utryghed, desperation og behovet for fuldkommen ro og/eller behovet for at tale med andre voksne. Jeg er delemor til en dreng på tre år. Og her kommer problematikken ind: hvordan skal jeg kunne bearbejde en akut sorg, samtidig med at jeg smiler, smører madpakke og leger med øgler? Det kunne jeg ikke. Og det fik mig til at tænke på, om der måske er andre, der oplever samme problematik rundt omkring i de moderne familier? Læs artiklen her.

”Børn og Begravelse: hvor meget skal børnene inddrages?” af Nanna Frank (6. oktober 2017)

Børn skal altid inddrages, når et familiemedlem eller en ven er død. Men man skal nøje overveje, hvor meget man fortæller. Selv om den mest naturlige reaktion er at afskærme sit barn mod sorg, bør du faktisk gøre det modsatte. Børn kan nemlig godt tåle at komme i nærkontakt med døden. Læs artiklen her.

”Debatindlæg om at miste: Lad barnet tale om sin sorg” af Christian Hall 18 september 2017

Forestil dig, at du ligger i din seng og ikke kan sove. Det kan du ikke, fordi du tænker på døden. Det gør du, fordi din far lige er død. Du er bange for at lukke øjnene, for hvad nu hvis du ikke vågner igen? Forestil dig så, at du er fem år gammel. Læs artiklen her.

”Børn i sorg tror på et liv efter døden” af Mette Skov Hansen (28. marts 2016)

Tanker om genforening og det evige liv fylder meget hos børn, der mister forældre eller andre, de holder af, oplever fagpersoner på området. Voksne må passe på ikke at tage troen fra børnene, advarer ekspert. Læs artikel her.