Når det sørgelige sker, og du står foran at skulle deltage i eller arrangere en begravelse, vil du typisk også stå med valget om, hvilke blomster du skal bestille. Blomster er en smuk gestus at sende som et sidste farvel til én, du havde kær, men det er også en mulighed for børnene at være deltagende og få lidt indflydelse.
Nogle blomsterbutikker giver mulighed for, at I som familie kan være med til at lave selve kiste-dekorationen. Se nedenstående link, og spørg evt. din lokale blomsterbutik, om dette er en mulighed for jer. Læs mere her.
Interflora udtrykker det så fint, hvad det er, blomsten symboliserer i forhold til begravelse:
”Blomster til bisættelser er et tegn på liv og frugtbarhed, men også på livets forgængelighed. Blomsterne gennemgår den samme livscyklus som mennesket, og derfor er symbolikken så oplagt og passende. Blomster er samtidig en mindelse om at leve i nuet og acceptere, at alting forgår, men også at det vokser op igen i ny form. ”
Børn har ofte nemmere ved at udtrykke sig, når de er kreative og ikke bliver direkte udspurgt. Ovenstående udsagn kan I evt. snakke om, mens I kreerer blomsterdekorationen. Jeg håber, I kan få en god snak om de følelser, der ellers er svære at sætte ord på, mens I hygger jer med at lave en smuk dekoration til jeres kære.
Herunder kan I se link til online blomsterbutikker, og andre som gerne hjælper med at gøre jeres begravelse den smukkeste:
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.