Hvad er sorg?

Sorg opleves og føles individuelt - og det håndteres lige så forskelligt. Alligevel ses der mange ligheder mellem mennesker i sorg. Sorg over tabet af en nærtstående kan være med til at definere os som mennesker, og alle børn, der oplever at miste en nærtstående, er i risiko for at få påvirket sin personlige udvikling.

Det kan sætte varige ar i barnets sjæl og krop, hvis ikke de hjælpes til at håndtere sorgen. Men med gode voksne omkring sig, til at hjælpe med håndtering og støtte i sorgen, kan barnet komme godt igennem sorgen og komme til at leve et normalt harmonisk liv trods dødsfald af en nærtstående.

Vær dog opmærksom på at hvad der hjælper én familie, ikke behøves hjælpe i én anden familie, dog er der alligevel nogle generelle forhold, der kan tages hensyn til, så ikke barnets smerte vokser sig større end nødvendigt.
Men hvad er sorg? Vi vil herunder beskrive, hvordan sorg kan forstås som fænomen i et mere alment perspektiv, og under Børns oplevelse og reaktion på sorg beskriver vi, hvordan børn og unge oplever og reagerer på sorg.

Mange forskere tøver med at fremlægge en klar definition på sorg og en klar distinktion mellem normal sorg og kompliceret sorg - en afgrænsning, der diskuteres blandt fagfolk for tiden. Denne mangel på en entydig definition bunder i, at sorg som beskrevet er et meget individuelt og komplekst følelsesmæssigt fænomen, der indbefatter et utal af forskellige reaktioner, og som farves og formes af kulturen vi lever i - og derudover forandrer sig over tid.

Vil man alligevel prøve at indkredse sorgens karakter, så vil forskerne Stroebe, Hansson & Schut beskrive følgende: ”Normal sorg er en fysisk og psykisk reaktion på tabet af én eller noget nærtstående, til hvem eller hvilket der har været knyttet følelsesmæssige bånd. En reaktion, der bevæger sig inden for normal forventet reaktion i forhold til dødsfaldets omstændigheder og med respekt for tid, dødsårsag og intensiteten af symptomer. En reaktion, der omfatter en lang række følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske symptomer”. (egen oversættelse fra engelsk). Denne definition kan dog efterlade yderligere spørgsmål - fx hvad er en normal reaktion? Og hvordan kan en sorgoplevelse klassificeres ud fra dødsfaldets omstændigheder? mf. 

Sværere endnu er det at fremlægge en klar definition på kompliceret sorg, da det diskuteres, hvorvidt dette begreb skal indgå som en decideret diagnose, og hvad denne i så fald ville indebære. Stroebe, Hanson & Schut definerer kompliceret sorg som: ”Kompliceret sorg fremstår som en afvigelse fra den kulturelle norm i forhold til, hvad der forventes som følge af et dødsfald, i forhold til varighed eller intensitet i sorgsymptomer og/eller omfanget af nedsat deltagelse i sociale, arbejdsmæssige eller andre betydningsfulde områder af tilværelsen.” (egen oversættelse fra engelsk). 

Stroebe & Schut er to teoretikere, som har udgivet international sorgforskning og udviklet en model om de processer, man gennemgår, når man er i sorg. Læs mere om emnet her. 

Normal sorg

Sorg er ikke en sygdom, og selvom sorg kan være psykisk smertefuld, viser undersøgelser, at langt de fleste sørgende vil opleve at vænne sig til dødsfaldet i løbet af de første 6-12 måneder, dvs. at sorgreaktionen er forbigående. Selvom den sætter spor i personligheden, har det for de fleste (ca. 80 %) ingen langvarige konsekvenser for det mentale helbred.

De fleste af os, der oplever sorgen i vores liv, vil opleve følelser som nedtrykthed, uvirkelighed, savn, ensomhed og fortvivlelse, og selvom det virker svært at tro på, når sorgen føles størst, vil disse følelser for langt de fleste aftage over tid, og sorgen vil føles mindre smerteligt. Dermed afviger sorgen fra kompliceret sorg.

Kompliceret sorg

Ifølge Århus Universitet vil sorgreaktionen for 8-10 % af sørgende voksne udvikle sig til en langvarig og kompliceret tilstand, som i det lange løb kan have konsekvenser for den sørgendes fysiske og mentale helbred.

Kompliceret sorg er kendetegnet ved, at intensiteten af savn, nedtrykthed, fortvivlelse og ensomhed fastholdes, hvilket leder til, at den sørgende ikke føler, at han/hun kan nå til en slutning i sorgprocessen. Kompliceret sorg er også kendetegnet ved at afholde den sørgende fra at vende tilbage til arbejde eller studieliv samt gøre det svært at fungere normalt i hverdagens gøremål. Kompliceret sorg handler derfor ikke kun om, hvor længe man er sorg, men også om intensiteten af de følelser, der er til stede.

Som Psykolog Jesper R Mogensen beskriver i bogen At forstå sorg, så: ”... kan den sørgende ofte ikke acceptere, at den afdøde er væk for altid, og han har svært ved at skulle imødekomme en hverdag uden afdøde og holder derfor fast i sorgen, som en måde at holde fast i afdøde på.

Klienter, der udviser kronisk sorgadfærd, har ofte haft et stærkt afhængighedsforhold til afdøde, og ofte har de brugt afdøde som en afgørende stabilisator i deres liv. Det betyder også, at der eksisterer stærk angst og tristhed hos den kronisk sørgende, hvilket ofte kan betyde, at han ikke kan reorganisere sit liv efter tabet.”

Hvis du kan genkende ovenstående i dit barn, hvor intensiteten af sorgen ikke gradvist føles mere overkommelig, kan det være tegn på, at barnet er ved at udvikle - eller har udviklet - kompliceret sorg. Er dette tilfældet, så vil vi anbefale dig, at du ringer og taler med jeres læge eller en psykolog - sorgramte kan have brug for en håndsrækning for at overkomme sorgen, særligt hvis den udvikler sig til kompliceret sorg.

Er du i tvivl, kan du også læse følgende artikel, der giver dig et godt indblik i de muligheder, der er for børn, som udviser tegn på kompliceret sorg. Læs artiklen her.

Kilder til denne tekst

Dyregrov, A. & Dyregrov, K. (2008). Støtte ved dødsfald. Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Forskningsenheden for almen praksis:  http://feap.au.dk/forskning/tab-og-sorg/kompliceret-sorg/

Guldin, Mai-Britt (2016). Tab og Srg. København. Hans Reizels Forlag

Mogensen, J. R., & Engelbrekt, P. (2013). At forstå sorg : teoretiske og praktiske perspektiver (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Stroebe, M. S., Hansson, R. O., Schut, H., & Stroebe, W. (2008). Handbook of bereavement research and practice : advances in theory and intervention (1. ed. ed.). Washington, DC: American Psychological Association.

Stroebe, W., & Schut, H. (2001). Risk Factors in Bereavement Outcome: A Methodological and Empirical Review. In Handbook of Bereavement Research: Consequences, Coping, and Care, Washington, DC: American Psychological Association.