Find psykolog

Hos børn fylder sorgen også meget, men hvis de nærmeste omkring barnet er åbne og oplysende i forhold til, hvad der sker, og samtidig har overskud til at svare på alle barnets spørgsmål, er barnet hjulpet godt på vej i sin sorgproces.

For nogle familier vil det dog være svært også at rumme barnets sorg, da deres egen sorg fylder så meget, og der derfor ikke altid er overskud til også at håndtere barnets sorg. I disse tilfælde kan det være gavnligt for barnet at få talt om sin sorg med en professionel.

Der er flere måder, hvorpå man kan finde frem til en psykolog. Dog er det vigtigt at sige, at det at finde den ”rigtige” psykolog tit handler om den menneskelige relation mellem psykolog og klient. Derfor kan man som sørgende godt ende med at skifte psykolog efter en eller to sessioner, hvilket psykologen burde være helt indforstået med. Nogle psykologer tilbyder en startsamtale, for at begge parter kan mærke, om kemien til gavnligt samarbejde er til stede.

Vi vil herunder forklare, hvordan en session foregår og derefter liste nogle overskuelige værktøjer til at finde en psykolog, der på papiret passer til jeres barn. Man kan søge på by, navn, og om psykologen er dækket af sygesikringen, dvs. om de tager imod en lægehenvisning.

Hvordan foregår en session i praksis?

Psykologen vil normalt tage en indledende samtale og vurdere, hvordan barnet bedst kan hjælpes. Nogle gange kan en enkelt samtale eller et kortere forløb være nok. Andre gange kan man sammen med psykologen planlægge et forløb af længere tids varighed.

Det vil ligeledes variere meget, hvor lang tid psykologen vurderer som hensigtsmæssigt, at der går imellem sessionerne. Dette afhænger bl.a. af, hvilke vanskeligheder barnet kommer med og omfanget af barnets ressourcer.

Hvordan psykologer konkret arbejder og hjælper sine klienter er meget forskelligt, da psykologer anvender forskellige terapiformer.

Hvad kan psykologen hjælpe med?

At opleve sorg og krise er en helt naturlig og uundgåelig del af livet, som de fleste mennesker med tiden vil komme igennem - særligt hvis de får støtte fra venner og familie. Hvis man føler sig fastlåst i sorgen eller i krisen, kan det dog blive relevant at tale med en psykolog for at få hjælp til at bevæge sig videre fremad.

Hos en en psykolog kan man få hjælp til at håndtere svære livssituationer og blive bevidst om de svære følelser - og lige så vigtigt - at få bearbejdet dem, der er forbundet med den livsændring og det tab, man har oplevet. En psykolog kan  ligeledes hjælpe én med til at opnå accept den nye livssituation, så det bliver muligt at begynde at orientere sig mod fremtiden. 

Søgemuligheder online

Psykologeridanmark.dk er udviklet af Dansk Psykolog Forening, som er fagforening og faglig forening for psykologerne i Danmark

Det er hjemmesidens hovedformål at give borgere og virksomheder mulighed for let og hurtigt at finde en psykolog med de erfaringer og kompetencer, som efterspørges.

Du kan under ”klienttyper” vælge børn, unge, samt under ”Erfaringer og fagområder” vælge sorg og tab. Derunder kommer der psykologer frem med erfaring inden for børneområdet.

 

Psykologkontakt.dk er startet af Hans Christian Hansen, som er læge og civiløkonom. Hans Christian Hansen har siden 1989 udlejet lokaler til praktiserende psykologer. Således er der i dag tilknyttet ca. 40 psykologer til lokaler i ejendommen Vesterbrogade 62 i København. Det er herfra, at ideen om en database til kontakt mellem brugere og psykologer er opstået.

Du kan under ”Psykolog til private” vælge Familie, børn og unge samt sorg. Derunder kommer der psykologer frem med erfaring inden for børneområdet.


Kontakt

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.

Kontakt
Informationer
Copyright © 1996-2019 Company Co. All rights reserved

Støtte til alle aspekter af sorg

Tilmeld dig Danmarks mest respektfulde nyhedsbrev om at være i sorg.
Terms and Conditions apply
close-link
Click Me
arrow-circle-o-downcrossmenu