Det kan være svært at rådgive om, hvilken professionel hjælp, som lige præcis dit barn vil få bedst udbytte af, men nedenfor oplyser vi om psykologens, terapeuten og kropsterapeutens baggrund, som vi håber, kan hjælpe dig til at vælge rigtigt. Se mere om hvordan de arbejder under på pågældende menuer; Psykolog, Terapeut og Kropsterapeut.
Psykolog er en beskyttet titel, og kun personer, som har gennemgået den 5-årige universitetsuddannelse, må kalde sig ved titlen psykolog. Psykologer beskæftiger sig i løbet af deres studietid med emner som menneskets bevidsthed, den menneskelige personlighed, psykiske lidelser og livskriser, arbejdslivets udfordringer og forholdet mellem menneske og samfund. Uddannelsen er primært teoretisk, men i løbet af de sidste 2 år indgår et kortere praktikforløb.
Først 2 år efter endt universitetsuddannelse kan psykologen blive autoriseret psykolog. Autorisationsuddannelsen er en uddannelse i praksis, og psykologen skal i den forbindelse have modtaget mindst 160 timers supervision. Supervision i forhold til autorisation betyder kort fortalt, at supervisand har en udviklingsorienteret dialog med supervisor (en psykolog, som minimum selv er autoriseret).
Psykolognævnet, som hører under Social- og Integrationsministeriet, varetager autorisation af danske psykologer. En psykolog, der er autoriseret, vil typisk anvende titlen cand.psych.aut.
Enhver kan i princippet kalde sig ved titlen psykoterapeut eller terapeut - i Danmark er det nemlig ikke beskyttede titler. Derfor kan det være fornuftigt at orientere sig godt om, hvilken faglig og erfaringsmæssig baggrund den aktuelle terapeut egentlig har.
Når en psykoterapeut er medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF), så betyder det, at vedkommende har gennemført en grunduddannelse. Grunduddannelsen har en varighed af min. 3 års varighed. Derudover har terapeuten også en godkendt psykoterapeutisk videreuddannelse, som indebærer egenterapi, teori og supervision. Denne psykoterapeutiske videreuddannelse har en varighed af mindst 4 år og min. 2 års fuldtids klinisk erfaring som psykoterapeut.
Hvis psykoterapeuten er medlem af FaDP, hvilket sikrer, at den pågældende psykoterapeut har gennemgået og bestået en psykoterapeutisk uddannelse, der lever op til kvalitetskravene.
Kropsterapi er en bred, samlet betegnelse for professionelt terapeutisk arbejde med kroppen. Det indebærer det psykiske, det mentale og det fysiske. En stadigt voksende verden, da der kommer mange nye former for behandlinger til.
Kropsterapi handler om at behandle hele kroppen, som hænger sammen både psykisk og fysisk. Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.
Nogle typer af behandlere er mere dokumenterede eller i hvert fald mere benyttede end andre. Men en vigtig ting at tage højde for er, at man ikke vælger den første og den bedste, men at man - ligesom inden for den konventionelle verden inden for sundhed - er kritisk og stiller behandleren spørgsmål. Det sikrer dig en god behandler og professionel behandling.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.