Valg af kiste

Nedenstående er også beskrevet under menuen til dine pårørende, dog synes jeg, at du som døende også skal have indsigten i hvilke muligheder, der findes, i det tilfælde at det har betydning for dig.

Flere og flere ønsker at skille sig ud og sammensætte en mere personlig begravelse ved fx at pynte kisten med stickers, der viser hvem, og hvad man stod for, eller ved at tegne, skrive på kisten eller sætte et foto af én selv for enden af kisten.

Til formålet om at lave en mere personlig begravelse begynder der også at komme flere muligheder inden for valg af kiste.

Der er fx mulighed for at få kister i alverdens farver, og der er også mulighed for at finde kister i lidt andre former end den traditionelle, som de fleste forbinder med en kiste. Du kan altid spørge din bedemand om mulighederne for at få en mere personlig kiste og mere personlige begravelsesritualer.

Farvet kiste

Udover at man kan få de klassiske hvide og sorte kister samt trækister, kan man nu også bestille specialfarvet kister efter den ønskede RAL-kode. Spørg din bedemand om dine muligheder.

Andre former på kisten

I 2010 producerede Jacob Jensen tre udgaver af en flot design kiste, som kaldes ”diamantkisten”, og jeg forestiller mig, at der kun vil komme flere muligheder for at vælge mellem mere individualiserede kister fremover.

Papirskiste

Bendt Skov har opfundet og taget patent på den miljørigtige kiste, der skal laves af genbrugspapir. Kisten lanceres worldvide under sloganet »Green Way to Heaven«. Kommer snarest i produktion. Læs mere her.

Selv dekorere kisten

Hvis man ønsker at personliggøre kisten, må man selv være kreativ. Jeg vil her nævne nogle få ideer som også gøre det muligt for at børn tæt på dig til at blive mere deltagende i begravelsen:

-Med sprittudser kan der skrives en sidste hilsen på kisten, eller børnene kan tegne en sidste tegning til dig.

-Der kan påklistres en fotoramme med billede af dig for enden af kisten.

-Der kan lægges din hat eller anden signifikant ejendel på toppen af kisten.

-Kisten kan pyntes med mærkater, som symboliserer dit liv, eller pynte med hjerter, stjerner eller sommerfugle, som er klassiske symboler for kærlighed og sorg.

Kontakt

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.

Kontakt
Informationer
Copyright © 1996-2019 Company Co. All rights reserved

Støtte til alle aspekter af sorg

Tilmeld dig Danmarks mest respektfulde nyhedsbrev om at være i sorg.
Terms and Conditions apply
close-link
Click Me
arrow-circle-o-downcrossmenu