Der findes så mange fine og meget rørende digte om det at være døende, men kun du kan vide og mærke, om de gør noget for dig. Vi vil dele nogle få med jer her og håber, at de giver mening. Skriv gerne på info@sorgogsavn.dk hvis du kan anbefale andre smukke digte.
Dette digt er set på DR 2 Seniormagasinet i aug 2019, hvor der vises, hvordan en ældre herre finder dette digt i sin hustrus tegnebog:
Vi fulgtes fra ungdommens sollyse vår
Men nu må du vandre alene
Min tanke er hos dig, mon atter du går
Under forårets blomstrende grene?
En dag skal jeg tage din hånd igen
Og vi skal vandre sammen, min ven
I paradishaven, den stille, hvor døden os aldrig kan skille.
(digtet blev ægtemandens ledestjerne – en ordre fra hustruen til at klare alderdommen)
Ude i det fjerne
Blinker en stjerne
Den blinker til dig
Som et minde om mig
Selv i det dybeste mørke, kan der tændes lys
-”82”, Martin Georg Houlberg Jensen
Hold fastere omkring mig
Med dine runde arme;
Hold fast, imens dit hjerte
Endnu har blod og varme.
Om lidt, så er vi skilt ad,
Som bærrene på hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som boblerne i bækken.
-Emil Aarestrup, Digte 1838
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.
