Det kan for nogle være for hårdt at se en film, hvor mennesker viser deres inderste følelser i forhold til at se døden i øjnene, men det kan for andre være en måde at nå ind til egne følelser.
Vi har her samlet få anbefalelsesværdige film, der handler om at skulle dø før end forventet. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du kender andre film, der rummer emnet død og sorg. Skriv gerne til info@sorgogsavn.dk
“En flænge i himlen” (2014)
Filmen “En flænge i himlen” handler om den 17-årige Hazel, der har lungekræft. Hun mødes med en støttegruppe for andre kræftramte unge, og der støder hun ind i Gus, der mistede sit ene ben pga. sygdommen, men som nu er erklæret rask. De falder i snak og finder ud af, at de er fælles om en skarp humor og en foragt for det konventionelle.
“The bucket list” (2007)
En opfarende milliardær og en belæst mekaniker, der ligger på samme hospitalsstue, laver en liste over ting, de gerne vil opleve, før de forlader denne verden, og tager så ud på deres livs eventyr. Rob Reiner, der tidligere har instrueret fx “Da Harry mødte Sally” og “Sammenhold” har instrueret denne hyldest til livet, der beviser, at man skal huske at leve i nuet.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.