Eksistentielle tanker om døden

Det nævnes i forskningen, at vi som mennesker til alle tider og alle steder i verden vil udfordres af eksistentielle spørgsmål, når vi møder dødens væsen, men at vores måde at håndtere dødens fakticitet er kulturelt bestemt.

Vi vil herunder beskrive flere teoretikeres tanker om de eksistentielle vilkår i livet.

Psykiater og forfatter Irvin Yalom beskriver fire grundvilkår, der uundgåeligt følger med menneskets eksistens i verden; døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.  

Med det første grundvilkår, døden, beretter Yalom, at en konfrontation med denne kan frembringe tanker om, at vi alle ophører med at eksistere en dag, at døden kommer, og at vi  ikke kan flygte fra den. Tanker som disse kan vække vores dødsangst og udløse personlige eksistentielle forandringer.

Ved det andet grundvilkår, friheden, henviser Yalom til frihed som fraværet af ydre struktur. Det handler om, hvordan mennesket konfronteres med rædsel, når det står foran livets manglende struktur og mange valg. Valg, som den enkelte person har ansvaret for at søge i egen livsverden.

Det tredje grundvilkår, eksistentiel isolation, handler om, hvordan mennesket står alene i de afgørende stunder i livet. Uanset hvor tætte og nære relationer, vi omgiver os med, så står vi alle alene den dag, vi træder ind i livet, og den dag, vi skal herfra. Den eksistentielle isolation handler om det spændingsfelt, der er mellem bevidstheden i forhold til at være isoleret og ønsket om at være en del af noget større, hvor igennem der opnås fællesskabsfølelse og beskyttelse.

Det fjerde grundvilkår, meningsløsheden, henleder til, hvordan mennesket kæmper med tanker som; hvis vi alle skal dø, og vi allesammen grundlæggende er alene, og der ikke på forhånd er foreskrevet en livsmening, hvad er så meningen med livet? Og hvad lever vi så for? Mange vil spørge sig selv, om en mening, man selv har fundet frem til, er nok til at holde livet igennem? Den eksistentielle konflikt består derfor i at være et meningssøgende menneske, der prøver at finde mening efter at være født ind i en verden uden foreskrevet mening.

Vi søger alle efter fællesskab, grundfæstethed og struktur i livet, men skal alle leve med at se døden, isolation, grundløshed og meningsløsheden i øjnene.

Yalom arbejder ud fra, at ovenstående udgør terapiens grundsubstans. Så til trods for at grundvilkårene er forklaret hver for sig, skal det pointeres, at alle fire er vævet uløseligt ind i hinanden. 

Som Irvin Yalom forklarer, så er det uundgåeligt, at et menneske, der konfronteres med døden, og derigennem livets grundvilkår, ender med at stå i en eksistentiel konflikt.

Tanken og teorien om de fire grundvilkår kan være med til at forklare, hvordan vi kan blive eksistentielt udfordret og ændre vores måde at være i verden på, når vi pludselig står ansigt til ansigt med døden.

Albert Camus skrev i sit essay om Sisyfos-myten, at:

”forestillingen ”jeg er” og vanen at handle, som om tingene havde en mening (selvom man af og til kan hævde at de ikke har det) - alt dette bliver pludselig dementeret på en svimlende måde af den absurde tanke om en mulig død”.

Han skriver yderligere, at vi alle lever med forestillinger om livet, der, hvis vi erkendte dem til fulde, ville kuldkaste hele vores tilværelse. Netop her beskæftiger Camus sig med den naivitet, de fleste af os, har i det daglige omkring det faktum, at vi alle skal dø. Bliver vi først konfronteret med døden, bliver vores vante forestilling dementeret. Det vil sige afkræftet eller erklæret for usand. Vi befinder os nu i en ny tilstand, en ny verden, og vi skal videre derfra. Dette omhandler delvist grundvilkåret om døden; for vi skal alle dø. Og alt visner og forgår, og intet er bestandigt. Det handler dog også om grundvilkåret meningsløshed og den tabte mening.

Camus skriver yderligere:

”En verden, som man kan forklare, føler man sig hjemme i, selvom forklaringen ikke holder stik. Men i et univers, som pludselig berøves enhver illusion og enhver mening, føler mennesket sig som en fremmed.” (s.20).

Camus fører os ind i denne verden af meningsskabelse, som vi mennesker har brug for for at føle os hjemme, og som vi ser hos den døende og dennes efterladte. Også psykiater Viktor Frankl skriver i sin bog “Psykologi og Eksistens”, at det at søge og skabe mening er en primær kraft i livet hos alle mennesker (s.102). Som citatet af Camus pointerer, vil vi føle os hjemme i en verden, vi forstår og kan forklare. Dog kan vi aldrig forklare dødens væsen helt:

 ”Man kan aldrig undre sig nok over, at mennesker lever, som om ingen ”vidste noget”. Det beror på, at der jo i virkeligheden ikke gives nogen erfaring om døden (...) I denne sag er det højst muligt at tale om erfaring om andres død; men det er et surrogat, en abstrakt forestilling, og den overbeviser os aldrig” (Camus, s. 30).

For at overkomme denne uforklarlige præmis, vi alle lever med, ses det tit, at mennesker, der står ansigt til ansigt med dødens væsen, inddrager åndelige handlinger. Deres åndelighed kan have elementer fra religion eller ej, men består af aspekter, der er med til at genopbygge mening i deres tilværelse. Den bidrager med at lukke, lappe eller udfylde det tomrum, som de eksistentielle indsigter har efterladt hos dem. Den hjælper dem i krisen/sorgen, så indsigten i, at vi står nær døden, ikke skal føles så brat. For i troen kan der findes et liv på den anden side, og man kan blive genforenet med sine kære. Livet virker ikke forgæves og slutter ikke med ét.

 “Livets mening varierer fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, det kommer an på, er derfor ikke livets mening i al almindelighed, snarere den specielle mening med et menneskes liv i et givet øjeblik” (Frankl, s.112).

Viktor Frankl understreger menneskers behov for at finde og skabe mening i tilværelsen og for, at tilværelsen giver mening for den enkelte, og han tilføjer her, at der ikke findes nogen konkret beskrivelse af, hvad meningen med livet er. Det må hvert enkelt menneske selv være ansvarlig for at finde. Meningen med livet har således en subjektiv dimension og former sig efter de livsvilkår, vi står i nu og her. For den døende kan det for nogles vedkommende give mening at åbne op for nye måder at forstå tilværelsen på; med alt hvad den indebærer - og måske kan det blive meningsfuldt for dem at inkludere disse åndelige tanker for igen at kunne leve i en verden, de kan forstå og føle sig hjemme i.

Kilder:

Camus, A. (2015). Sisyfos-myten (7. udgave ed.). Kbh.: Gyldendal.

Yalom, I. D. (2007). Eksistentiel psykoterapi (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Frankl, V. E. (1993). Psykologi og eksistens (3. udgave ed.). Kbh.: Gyldendal.