Min baggrund

Det vil altid være meningsløst, at min søster og min datter skulle dø, men det må ikke være betydningsløst, at de har været her. Derfor er det en rigtig god følelse, at denne hjemmeside er blevet til. En hjemmeside hvor min søster og datter er indirekte med i hvert et ord! De lever videre i mit hjerte men også i arbejdet med sorgogsavn.dk. 

Det er selvsagt derfor inspirationen og motivationen for at udvikle denne side, er kommet naturligt til mig. Dengang jeg var i dyb sorg og oplevede den rå smerte, det er at miste sine kære, savnede jeg et forum som dette. Jeg manglede et sted, hvor jeg på en overskuelig måde kunne få et overblik over mulighederne inden for blandt andet begravelse og sorgforståelse, men også et sted, hvor jeg kunne finde vej til bøger, film og fortællinger om tabsomstændigheder, der lignede dem, jeg selv gik igennem. 

Det findes der nu, og jeg håber, I er en masse, der vil få et hurtigere overblik over og tilgang til de tilbud, der faktisk findes en del af i Danmark. 

...jeg mistede min søster i januar 2005, en helt almindelig eftermiddag, som pludselig tog en frygtelig drejning. Via et uventet besøg fra mine forældre, fik jeg den værste nyhed; “Malene er død”. En så simpel sætning, og dog så svær at forstå omfanget af. Jeg tror, jeg gik i chok, fortsatte nemlig med at lave kaffe, som om ingenting var sket. Derfra husker jeg faktisk ikke så meget.

Jeg husker dog tydeligt, at vi var ude at se hende på hospitalets kapel. Hun lå der og så pludselig så fredfyldt ud. Til fortællingen om min søster hører også, at hun har haft det psykisk svært i mange år, og derfor fik en masse medicin. Faktisk måske for meget medicin, da hun døde af hjertestop og flere blodpropper i lungerne, som i en alder af 32 år er ret usædvanligt. 

Der er gået mange år siden, men hun mangler stadig i vores familie. Jeg synes, det er en hård tanke, at jeg aldrig får en søster igen, at jeg nu er enebarn. Hun burde være her som søster men også som moster til mine dejlige piger. Dog er jeg heldig at have de bedste forældre og mange gode veninder, som på flere måder udfylder den rolle.

...jeg mistede min datter, Caroline, i september 2009. Til tider føles det som om, det skete for os i går, og andre gange, som noget der er sket for en helt anden. Caroline er mit andet barn, og hun blev dødfødt 13 dage over termin.

Vi var ellers så glade, livet kørte for os, vi var tæt på  “Villa, Volvo og Vovse”, og havde nu andet barn på vej. En nat var jeg storsmilende på vej i ambulance mod Herlev hospital. Jeg troede, jeg skulle på hospitalet for endelig at møde min datter. Det fik jeg også lov til, men havde i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, hvad jeg skulle igennem inden og efter. Det havde aldrig strejfet mig en tanke, at Caroline kunne være død, når jeg holdt hende første gang, gav hende tøj på for første gang, vuggede hende eller puttede hendes fine krop med babydynen. 

Dengang min søster døde, talte jeg en del om døden med en kollega, som netop have dødfødt sin søn i 5.måned. Jeg husker tydeligt, at jeg tænkte; “pyha, godt jeg aldrig skal føde en død baby”. Det kom jeg dog til 4 år senere, hvor jeg fødte Caroline, der ellers dagen inden havde sparket så meget, at vi tog billeder af min skæve mave. Hun var så fin, vejede 3,8 kg. En stor dejlig pige! Jeg husker, at føle en stor stolthed, til trods for, at hun lå død i mine arme.  

Jeg har siden fået endnu en datter i 2010, som jeg aldrig ville være foruden.

Jeg er faktisk startet min karriere i et fagfelt, der ligger meget langt fra sorg og savn. Jeg startede for 20 år siden med at arbejde i kosmetikbranchen, hvor jeg var makeupartist og PR-assistent i 10 år. Da jeg blev gravid, med min første datter, blev det tydeligt for mig, at jeg skulle skifte faglig retning. Det humanistiske felt havde, siden min søsters død, interesseret mig. Det nære havde pludselig fået et større fokus i mit liv. 

Derfor fik jeg lyst til at læse til pædagog, men inden det kom i stand, mistede jeg min anden datter. Derfra blev jeg meget fokuseret og opmærksom på sorgfeltet.

Jeg blev uddannet pædagog og tog derefter en kandidat i Pædagogisk Psykologi. Her har mit fokus været på sorgprocesser og tabsoplevelser i samtlige af mine studier og opgaver. Nu arbejder jeg til dagligt med mennesker i sorg og krise samtidig med, at jeg udvikler denne side. Jeg håber, at jeg med Sorgogsavn.dk kan forene mine personlige tabsoplevelser med min teoretiske viden - og på den måde skabe et trygt og velstruktureret sted for jer, der står med et smertefuldt tab og leder efter støtte og viden.

Mange hilsner og tanker fra Anne Rasch-Adamsen