“Mikkel Beha: mistede sin far” af Camilla carlson (13 nov 2019)
Han var død. Han sad ikke lige oppe ved skrivebordet, som han plejede, eller gik rundt nede i haven på gården. Og det ville han aldrig komme til igen. Troels Kløvedal, langfartskaptajnen, sin tids største eventyrer – Mikkel Behas far. Det var lillejuleaften 2018 og samtidig den dag, hvor Mikkel Beha blev forældreløs. Læs artiklen her.
Alberte Winding: Jeg er i tæt kontakt med tårerne af Birgitte Bartholdy (24. september 2018)
Alberte Winding er aldrig kommet sig helt over sin barndoms jordskælv, hvor hun mistede sin mor som kun 8-årig. Her fortæller hun om den mor, hun kun kendte alt for kort tid - og om sorgen, der gennemsyrede alting og gav Alberte en rastløshed og en sårbarhed, der stadig er en del af hende. læs artiklen her.
”Hvad er det for en sorg, vi oplever, når forældre dør” af Vibeke Larsen (22. september 2017)
Det er naturens gang, at forældre falder bort før deres børn, men for mange er det en ofte underkendt sorg at miste sine forældre som voksen. Mette Marklund er læge, underviser i etik og har skrevet bogen Med flaget på halv – at være i sorg. Hun har selv mistet begge sine forældre og holder foredrag om sorg. Her fortæller hun om, hvad det er for en sorg, vi oplever, når vi mister vores forældre. Læs artiklen her.
”Når man mister sine forældre mister man det perfekte publikum til ens tilværelse” af Else Marie Nygaard (19. februar 2016)
At følge sine forældre til graven regnes for det mest naturlige, men mange voksne børn sidder tilbage med en forstærket sorg, fordi de ikke fik talt med forældrene, inden de døde. Voksne børns sorg over tabet af deres forældre er i mange tilfælde undervurderet. Læs artiklen her.
”Datter efter tabet af sin far: Hvordan får jeg sagt, at lige nu vælter min verden?” af Natasha Holst Bülow (30. maj 2015)
Jeg kan sove, når jeg bliver gammel, og slappe af, når jeg bliver ældre. For lige nu har jeg ikke tid. Lige nu flyver tiden afsted, livet sker, og jeg er med - jeg er på. Det lykkes. Men så mistede jeg min far. Og pludselig gik alt i stå. Livet gik i stå. Lykken stoppede. En følelse af meningsløshed og ligegyldighed ramlede ind over mig. Læs artiklen her.
“Cecilie Hother: sorgen vil altid være en del af mit liv” af Susanne Johansson (22. dec 2019);
Cecilie Hother sætter ord på tabet af sin ufødte søn, Karl, og om den dag, hvor hun mistede sit ufødte søn seks måneder inde i graviditeten. Læs artiklen her.
“Ung forfatter mistede sit ufødte barn: Jeg havde ikke noget sprog for det” af Michelle From Hoxer (3.september 2018)
Caspar Erics er digter og forfatter og har skrevet en bog om en ung mand, hvis kæreste aborterer i 11. uge af sin graviditet -den er skrevet med udgangspunkt i Caspar Erics egen oplevelse. - Det at miste det kommende barn sammen med min daværende kæreste var også en erfaring af den første gang, jeg virkelig, virkelig sørgede over noget, fortæller han.
Caspar Eric undersøger også andre tab og sorgfyldte oplevelser – blandt andet at miste sin morfar og at opleve flygtningekrisen i Grækenland på nært hold. Læs artiklen her.
“Chanettes store sorg; jeg har to børn i himlen” af Louise Soegaard (23. august 2018)
Da Chanette ventede sit første barn, blev hun og kæresten påkørt bagfra i deres bil. Melina døde under fødslen få dage efter, og lægerne mente, at det var trafikuheldets skyld. Men da Chanette også mistede sønnen Oliver sent i graviditeten, fandt man endelig ud af, hvad Chanette fejlede. Læs artiklen her.
“Det fjerde barn på postkassen” af TV Øst/Louise Gram Søndergaard (18. august 2018)
Astrid kigger ned på Sigfred. Men hun kan næsten ikke holde ud at se på ham, for læberne er kulsorte. Huden er nærmest gullig. Ligbleg. Der ligger et velskabt menneske på 58 cm og lidt over fire kilo i armene på sin mor. Sigfred er stadig varm, for han har først lige sagt goddag til verden. Og så alligevel nåede det aldrig rigtig at blive et goddag - nærmere et farvel. Læs artiklen her.
Politikken: en serie om spædbarnsdød
Når graviditeten ender i en dødfødsel, rammes forældrene ofte af så dyb en sorg, at den kan være svær at forstå. Politiken har lavet en serie af artikler, der alle taler om at miste et dødfødt barn. (start i september 2017). Læs artiklen her.
Spædbarnsdød: Mænds sorg bliver ofte overset af Pia Fjorback Hejler (4. okt. 2016)
Det gør også ondt på mænd at miste et barn, men nogen gange kommer reaktionen senere end forventet. Sorgen over at miste et barn forsvinder ikke i en liniær kurve og den bliver ikke nødvendigvis mindre, ved en ny graviditet. Læs artiklen her.
“Vuggedød: Jeg tager ham op og lægger ham til brystet, men der er ingen reaktion” af Mai Helene Lykke (31. maj 2016)
Rumi var kun en måned, da han i sommer helt uventet døde en vuggedød. Hverdagen med de to store drenge har hjulpet Mette Brockmann og hendes mand videre. Læs artiklen her.
“Louise mistede sin 3-årige datter i tragisk ulykke: 'Jeg savner hende hver dag'” af Sebastian B Jensen (8. dec 2019)
For knap to og et halvt år siden blev Louises verden flået fra hinanden, da hendes yngste datter, Nanna, trådte uheldigt ned på familiens septiktank og druknede. Læs artiklen her.
“Trine og Niels har indrettet deres afdødes søns gravplads som en have” af Bennedikte C. Rasmussen (26. august 2019)
Da 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund døde i 2016, fravalgte hans forældre det traditionelle gravsted. I stedet skabte de en have med plads til liv, kolde øl og social sammenkomst på Garnisons Kirkegård. Læs artiklen her.
”Anders mistede sin datter: man er meget ensom i sin sorg” af Stine Bolther (17. januar 2018)
Anders Legarth Schmidts seksårige datter døde af leukæmi, og de mange opslidende måneder med først sygdom og siden død efterlod ham i et stort hul af sorg. Løbeturene blev hans lindring. Når Anders Legarth Schmidt løber, så kan han lidt lettere bære savnet, smerten og sorgen, efter at hans seksårige datter. Læs artiklen her.
”Naja Marie Aidt: sorgen er et kæmpe fucking monster, der ødelægger alting” af Peter Nielsen (18. marts 2017)
I marts 2015 døde forfatteren Naja Marie Aidts søn Carl ved en forfærdelig ulykke i København. Bare 25 år gammel. Efter at have eksperimenteret med hallucinerende svampe sammen med en ven udløste en psykose i Carl, som fik ham til at afklæde sig, åbne sit vindue på 4. sal og springe ud i natten. Udover det ufattelige tab mistede Naja Marie Aidt også sit sprog. Det eneste middel, hun som forfatter har til rådighed, for efterfølgende at kunne navigere i sorgen. Konfronteret med den rå sorg må hun væmmes over sproget og foragte kunsten. Læs artiklen her.
Jeg kan ikke fjerne sorgen over min datters døde barn af Anne Katrine Gottfred Jensen (5. marts 2016)
Fordi Ilse Broue Gottlieb er mor til Marie, der mistede sin pige Esther, er sorgen dobbelt. Hun sørger over tabet af barnebarnet samt datterens smerte. Samtidig vil hun ikke give sine egne følelser frit løb. Læs artiklen her.
”Marianne mistede sin søn: I dag er vi en lykkelig familie med en stor sorg” af Marianne Grymer Bargeman (20. august 2015)
For otte år siden ville Marianne ikke have troet, at hun og hendes familie kunne blive lykkelige igen, efter de pludselig mistede deres lille søn - Hun fortæller: “Jeg husker en voldsom tørhed i munden. En følelse af uvirkelighed og ekstrem utilpashed. Tomhed, chok og rædsel. Virkelighed ophævet. Alt var kaos samtidig med at alt stod stille, skriver Marianne, der mistede sin søn Sven”. Læs artiklen her.
”Præst efter tabet af et barn; sorgen forsvinder aldrig” af Lea Holtze (8 maj 2010)
Som præst har Lise Trap set, hvad sorgens skygge gør ved mennesker. Og ved tabet af sin søn har hun oplevet det på egen krop. Erfaringerne er nu blevet til bogen "Sorg - Den dybeste ære glæden kan få". Læs artiklen her.
Puk Qvortrup om den sørste sorg: Hvordan kan du grine, når Lasse er død for en måned siden? af Marie Louise Truelsen (23. marts 2020)
Hvordan kommer man videre, når man mister sin mand, mens man er højgravid og mor til hans søn på to år? Puk Qvortrup fortæller hudløst ærligt om sin vej igennem det helvede, det har været, siden Lasse faldt om under et halvmaraton. Læs artiklen her.
”Zene mistede sin mand - herhjemme taler vi om før og efter far” af Elisabeth Astrup (3 juni 2017)
Hvis man mister sin ægtefælle, inden man er fyldt 40 år, er man i højrisiko for at udvikle svære sorgreaktioner. Zene Turans mand faldt pludselig om af en blodprop i hjertet som 39-årig. Et halvt år efter tabet fik hun et sammenbrud som følge af sorgen og fik brug for professionel hjælp. Læs artiklen her.
Jane blev enke som 27-årig; jeg mistede min fremtid” af Nanna Schelde (8. august 2015)
I 2014 faldt Jane Bak Kristensens mand død om 27 år og efterlod hende alene tilbage med deres lille datter. Siden har hun ikke kunnet finde meningen med tilværelsen. I begyndelsen efter Thomas' død var alle omkring dem søde til at tage sig af Jane Bak Kristensen og datteren Anna. De spurgte, hvordan de havde det, og hvad de kunne hjælpe med. Men som månederne er gået, er det, som om folk undlader at bringe Thomas på banen og mener, at det er tid til at komme videre. Læs artiklen her.
”Jeg græd ikke i lang tid efter, at min kone var død” af Kristian Thomsen (11. maj 2015)
Kristian Thomsen mistede sin kone efter knap 50 års ægteskab. Da hun var væk, måtte han lære, hvad det ville sige at sørge. Kristian Thomsen var ikke alene, da hans kone, Inger, lå for døden. Personalet på Diakonissestiftelsens Hospice hjalp parret gennem den sidste svære og særlige tid, og det gav dem begge ro, tryghed og tid til bare at være sammen. Læs artiklen her.
Puk Qvortrup om den største sorg: "Hvordan kan du grine, når Lasse er død for en måned siden?" af Marie Louise Truelsen i Alt for damerne (16 maj 2019)
Hvordan kommer man videre, når man mister sin mand, mens man er højgravid og mor til hans søn på to år? Puk Qvortrup fortæller hudløst ærligt om sin vej igennem det helvede, det har været, siden Lasse faldt om til et halvmaraton. Læs artiklen her.
Magasinet ”Efter – magasin for efterladte og pårørende”. Udgivet af Københavns kommune (2017)
Når et gammelt menneske dør, tænker vi måske, at sorgen nok ikke er så slem: ʼHan var jo 88 år gammelʼ. Men sorgen for den efterladte bliver ikke mindre med alderen. Sorg handler nemlig om relationer, viser den nyeste forskning, som der fortælles om i dette magasin. Jo dybere relation, jo større sorg. Og efter et langt liv sammen er det svært at miste sin ægtefælle, også selv om man er ældre. Læs artiklen her.
”Jeg græd ikke i lang tid efter, at min kone var død” af Kristian Thomsen (11. maj 2015)
Kristian Thomsen mistede sin kone efter knap 50 års ægteskab. Da hun var væk, måtte han lære, hvad det ville sige at sørge. Kristian Thomsen var ikke alene, da hans kone, Inger, lå for døden. Personalet på Diakonissestiftelsens Hospice hjalp parret gennem den sidste svære og særlige tid, og det gav dem begge ro, tryghed og tid til bare at være sammen. Læs artiklen her.
“En otte årig krop kræver kun en lille kiste” af Josephine Wiesener (19. januar 2016)
Når livet var svært, var den nu 22-årige Rebecca Bendixens holdepunkt og tilflugtssted lillesøsteren Ditte. Men i 2008 blev søskendebåndet brudt, da Ditte i en alder af otte år døde af hjertestop efter en operation. Sorgprocessen var svær, fordi tabet fyldte så meget hos forældrene, at Rebecca Bendixens egen sorg blev usynlig. Læs artiklen her.
”20-årige Pernille mistede sin lillebror: Min sorg er et bakket landskab” af Pernille Øster (25. maj 2015)
Pernille Øster på 20 år mistede sin 16-årige lillebror, Jonas, da han på vej hjem fra sin første gymnasiefest blev påkørt af et tog og døde på stedet. Sorgen har siden ændret hende, og hun kæmper stadig med at acceptere den i dagligdagen. Læs artiklen her.
”Når døden dukker op, så sig noget” af Louise Meyer (1 september 2017)
Sidste forår ændrede mit liv sig for altid. Jeg sad til undervisning på universitetet, da min telefon vibrerede. På skærmen stod det sort på hvidt, at min bedste barndomsvenindes lillesøster var død. Sorgen er ubærlig i sig selv, men noget af det, der kan gøre mest ondt, er omgivelsernes fuldkomne berøringsangst. Venner, familie og bekendtes mangel på forståelse. Deres manglende spørgsmål. I begyndelsen var jeg sur på dem alle sammen. Jeg bar nag og syntes, de var nogle dårlige mennesker. I virkeligheden vidste de måske bare ikke helt, hvad de skulle gøre. Læs artiklen her.
“Når selvmord rammer livet: Gode råd, fakta og myter om selvmord” af Marie Louise Hagemeister (9 sep. 2018)
Hver dag er der knap to mennesker, der tager deres eget liv. Tilbage står de pårørende - datteren, moren, vennen, klassekammeraten. Med sorgen. Og med spørgsmålene. Hvorfor? Hvad kunne jeg have gjort? Ikke to historie er ens. Ikke alle svar er endegyldige. Men en ting er sikkert. Det forsvinder ikke ved ikke at tale om det. Læs artiklen her.
”Børn og Begravelse: hvor meget skal børnene inddrages?” af Nanna Frank (6. oktober 2017)
Børn skal altid inddrages, når et familiemedlem eller en ven er død. Men man skal nøje overveje, hvor meget man fortæller. Selv om den mest naturlige reaktion er at afskærme sit barn mod sorg, bør du faktisk gøre det modsatte. Børn kan nemlig godt tåle at komme i nærkontakt med døden. Læs artiklen her.
De lyse nætter kan være svære for mennesker i mørke, skriver sognepræst af Laila Bomose i Kristeligt dagblad (21. juni 2019)
Og sommeren gør indtryk på os, unge pigers alder tælles i somre, poesien taler om evigheden som evig sommer, og man mindes barndommens somre, hvor hverdagens fastlagte rytme blev suspenderet, og man tog i sommerhus og til stranden, spiste is og holdt op med at kigge på uret.Men sommeren kan også være en lang tid, fordi hverdagens afbrydelser og gøremål ikke længere deler dagen op, det mærker jeg tydeligt i samtalerne på denne tid. Læs artiklen her.
”Sådan passer du på dig selv når sorgen rammer” af Elisabeth Astrup (3. juni 2017)
Når man mister et menneske, man elsker, er det vigtigt at være opmærksom på sin egen reaktion. Få konkrete råd at holde fast i. Læs artiklen her.
Vi må gøre det lettere at være efterladt i Danmark. (28. okt 2018) af Preben Engelbrekt og Kirsten Søndergaard.
Med sorgen rammer efterladte ofte en mur af tavshed i deres omgangskreds. Vi har brug for institutionelle rammer, som løfter ansvar fra de efterladte, som gør det legitimt at være i sorg, og som inviterer til en samtale om dem, vi savner, skriver kronikørerne. Læs artiklen her.
”Min sorgproces: Kan man udeblive fra en begravelse?” af Camilla Fabricius Bjerre (september 2018)
Har du nogensinde tænkt over, at når en af dine kære går bort, så er der ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem tanker og behov og de forventninger, der kommer fra dødens sirligt indrettede kasse? Kan andre forstå, at Camilla egentlig helst vil udeblive fra en begravelse? Dette er en ærlig fremstilling af den tankestrøm, der opstod efter Camillas bedstefars død. For kan man udeblive fra en begravelse? Og hvordan vil hendes måde at tackle sorgen på blive taget imod af omverdenen, der formentlig har nogle forventninger til hendes ageren? Læs artiklen her.
Hvordan skal jeg forklare mine forgrædte øjne til mit barn af Iben Maria Zeuthen (9. juli 2018)
I foråret mistede jeg meget pludseligt en af mine bedste og ældste venner. Der er chokket, savnet, sorgen og vreden. Der foregår så meget i krop og sind, fysisk chok og sorgreaktion samt psykisk ustabilitet, utryghed, desperation og behovet for fuldkommen ro og/eller behovet for at tale med andre voksne. Jeg er delemor til en dreng på tre år. Og her kommer problematikken ind: hvordan skal jeg kunne bearbejde en akut sorg, samtidig med at jeg smiler, smører madpakke og leger med øgler? Det kunne jeg ikke. Og det fik mig til at tænke på, om der måske er andre, der oplever samme problematik rundt omkring i de moderne familier? Læs artiklen her.
”Foranderlig sorg”, en serie af artikler om sorg
Sorg er blevet noget, vi taler om. Antallet af sorggrupper stiger markant, på internettet opstår sorg- og mindeuniverser, og WHO ventes at godkende diagnosen ’kompliceret sorg’. Vi er i færd med at finde nye måder at forholde os til sorg på.
Men hvad betyder det for de sørgende og dem omkring dem? Bliver sorgen nemmere at bære, eller opstilles der bare nye krav til, hvordan den skal performes for at være sund og ægte? Læs artiklen her.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.