Sange

Det er hårdt at høre musik, der med ét kan trække én tilbage i sorgen, men det kan også være en hjælpende hånd til en lille forløsning af sorgen.

Hjerneforsker og komponist Peter Vuust fra Det jyske musikkonservatorium forklarer, at ”nogle af de vigtigste funktioner ved musikken er, at vi får muligheden for at komme af med nogle følelser, udtrykke nogle følelser og være sammen om nogle følelser, uden at vi behøver udtrykke det så præcist, at det bliver pinligt eller mærkeligt.” (Peter Vuust, kulturmagasinet Gejst den 17/1-18).
Musik kan nemlig hjælpe os til, at udtrykke hvad vi føler, men kan også give os en forståelse af, at vi ikke er de eneste i verden, der har det svært efter at have mistet.

Det sker først og fremmest en masse aktivitet i vores hjerne, når vi hører musik: Vi både dissekerer musikken, men ledes også hen mod, hvad det egentlig er, at denne musik henleder vores tanker på. Samtidig sendes der en masse signalstoffer ud i vores hjerne og videre ud i vores krop. Nogle af dem er hormoner som Oxytocin og Prolaktin, der får vores krop til at føles på en bestemt måde. Blandt andet kan hormoner give os en følelse af samhørighed, lindring af sorgen og smerten og trøste os, når vi er kede af det.
Vi håber, at sangene herunder kan hjælpe jer på den ene eller anden måde i jeres sorg. Der er sange indenfor alle genrer, men sig endelig til, hvis I kan anbefale flere. Sangene er opsat i alfabetisk orden efter kunstnernavn, derefter er sangen eller albummet nævnt, og i nogle tilfælde er sangen kort beskrevet.

Aguilera, Christina - “Hurt”

En sang der dækker over følelser og tanker som “gid du var her”, “tak for alt du har gjort for mig” og “undskyld”.

Sangen beskriver hvordan hovedpersonen beskæftiger sig med tabet af en elsket. "Hurt" er en sang optaget af den amerikanske sanger Christina Aguilera til hendes femte studiealbum, Back to Basics. Det blev produceret med det formål, at blive afspillet i amerikanske hit radiostationer den 19. september 2006 i forbindelse med at albummet blev frigivet. 

Skrevet af Aguilera, Linda Perry og Mark Ronson, og produceret af Perry, der i sangen beskriver, hvordan hovedpersonen beskæftiger sig med tabet af en elsket. Teksten er inspireret af en medforfatter til teksten, Linda Perrys, fars død. Lyt med her.

 

Aznavour, Charles - ”She”

En sang der udtrykker de meget intense kærlighedsfølelser, man kan føle for et andet menneske. Den er sunget fra en mand til en kvinde og kan være en smuk og meget rørende sang at bruge til en begravelse.

"She" er skrevet af Charles Aznavour og Herbert Kretzmer og udgivet af Aznavour som single i 1974. Sangen blev skrevet på engelsk som tema for den britiske tv-serie Seven Faces of Woman. Lyt med her.

 

Blunt, James - “Goodbye my lover”

En smuk sang der udtrykker kærligheden mellem to mennesker. Mennesker der har levet sammen, grinet og grædt sammen og delt både seng og drømme. Den udtrykker intenst, hvor smerteligt det bliver at leve uden afdøde.  

“Goodbye my lover" er en sang af den engelske sanger- og sangskriver James Blunt, skrevet af Blunt og den britiske sangskriver Sacha Skarbek til Blunts debut album Back to Bedlam (2004). Sangen blev produceret af Tom Rothrock og Jimmy Hogarth og er indspillet i skuespillerinde Carrie Fishers hjem. Lyt med her.

 

Bramsen, Stine - “Hvor går vi hen, når vi går?” (fortolkning af en Lars Lilholt sang)

En sang der stiller det største spørgsmål af alle; hvad sker der med os, når vi tager herfra! 

Stine Bramsen har fortolket Lars Lilholt sang “Hvor går vi hen, når vi går”, som er komponeret af Lars’ bror, Kristian Lilholt, som også spillede med i Lilholt Band fra 1983-2004. Lyt med her.

 

Bocelli, Andrea & Sarah Brightman - “Time to say goodbye”

En sang der rummer følelser om sorg og savn samt tanker om det fortsatte bånd til den person, man mangler i sit liv.

Con te partirò er en italiensk klassisk crosover. Musikken er af Francesco Sartori, teksten af Lucio Quarantotto. Den blev første gang sunget af den blinde sanger Andrea Bocelli til San remo-festivallen i 1995 og blev indspillet på hans album Bocelli samme år. Sangen har toppet hitlisterne i flere lande og er sammen med den engelsksprogede version, Time to Say Goodbye, Bocellis mest succesfulde sang. Sangen blev indspillet for anden gang med engelsk tekst sammen med sopranen Sarah Brightman. De to versioner er Bocellis mest solgte sange. Lyt med her.

 

Carpark North (Lau Højen) - ”Håb” (2017)

Sangen handler om både håb og sorg. Lau Højen beskriver: “Den har en kraft, der løfter én op, og stormer igennem én. Helt stille og voldsom på samme tid”.

”Håb” er anden single fra albummet Hope. Teksten tager udgangspunkt i forsanger Lau Højens sorg omkring morens kræftsygdom og død i 2017. Lyt med her.

 

Cassidy, Eva - “Over the rainbow”

En smuk sang der handler om, hvordan der er skønt og roligt på den anden side af regnbuen og skyerne. Dette kunne være en sang, der kunne spilles fra afdøde til sine kære efterladte til en begravelse.

Denne video er gendannede optagelser af Eva Cassidy, hvor hun udfører Over Rainbow. Forestillingen fandt sted på Blues Alley Jazz Supper Club i Georgetown, DC, den 3. januar 1996. Sangen er skrevet af E. Y. Harburg and Harold Arlen, og er oprindeligt indspillet af Judy Garland. Sangen af Eva Cassidy findes på albummet Songbird (1998) og på albummet Imagine (2002). Lyt med her.



Clapton, Eric - ”Tears in heaven” (20 marts 1991 døde hans 4-årige søn) 1992:

Tears in Heaven er en sang, skrevet af Will Jennings og Eric Clapton, sunget af Eric Clapton, først i filmen Rush og senere udgivet på albummet Unplugged 1992. Den handler om sorgen, Eric Clapton følte efter at have mistet sin fire-årige søn i en ulykke, hvor sønnen faldt ud af et vindue fra en New York-lejlighed på 53. sal. Det skete den 20. marts 1991 i sønnens mors vens lejlighed. Eric Clapton, der ankom kort tid efter ulykken, var synligt fortvivlet i flere måneder efter ulykken. Sangen er fyldt med tanker om hvordan sønnen har det i himlen og om savnet efter hans lille søn, Conor. Lyt med her.

 

Cole, Nat King & Natalie Cole - “Unforgettable” (1991)

En sang der beskriver kærligheden til et andet menneske, hvordan en person kan være uforglemmelig. Unforgettable er et album fra 1991 af den amerikanske sanger Natalie Cole. Albummet fokusere på cover numre, der tidligere blev udført af hendes far, Nat King Cole. Lyt med her.

 

Collins, Phil - “you’ll be in my heart”

You’ll be in my heart er en sang skrevet af Phil Collins, der blev produceret til tegnefilmen Tarzan, Disney i 1999.

En sang der beskriver hvordan et bånd mellem to kan være meget stærkt og forblive - også når det hele bliver meget svært. Sammen skal vi nok klare det hele. Lyt med her.

 

Dani and Lizzie - “Dancing in the sky” (2016)

Sangen omhandler de tanker, man som efterladt kan have om, hvordan afdøde har det nu, hvor end de er kommet hen - et stærkt håb og ønske om, at de har det godt. Lizzy selv udtaler: "I've lost a lot of very special people over the last few years. I wrote this song for the ones who passed away in my life. R.I.P my dear friends, we’ll meet again.."

Dancing in the sky er skrevet af Dani & Lizzy i 2016 til albummet Work of Heart. Lyt med her.



Danser med drenge - ”Er der nogen i himlen” (en sang til deres ex-sangerinde Philippa Bulgin)

Videoen er fra Live-optræden på Skanderborg Festivalen i 2005. Sangen er indspillet på dvd-albummet "Vores Bedste" som blev udgivet i 2006. Teksten blev skrevet til bandets tidligere forsanger Philippa Bulgin, som døde bare 26 år gammel af sygdommen kræft.

Forsanger Rie Rasmussen fra Danser med drenge fortæller at hun aldrig bliver træt af at synge dette nummer, som minder os om vores afdøde. Sangen er fyldt med tanker og søde spørgsmål til afdøde, bl.a. om afdøde har det godt! Lyt med her.

 

Diamond, Amy - “Another day”

Amy Linnéa Deasismont, tidligere og her kendt under scenenavnet Amy Diamond (født 15. april 1992 i Norrköping, Sverige), er en sangerinde fra Sverige. Hun udgav sin første single "What's in it for me" i starten af 2005 og opnåede stor popularitet. Her synger hun sangen "Another day", som er udgivet på albummet "This is me now" i 2005.

Sangen handler om savnet til afdøde, ensomheden men samtidig håb og troen på, at man ses igen en dag.... Lyt med her.



Dion, Celine “Fly”

En sang der udtrykker det sværeste farvel til et lille barn, et intenst ønske om en god sidste rejse og tanker om at hun/han aldrig vil blive glemt......

Sangen "Fly" er skrevet af Jean Jacques Goldman & Phil Galdston og er udgivet på albummet "Falling into you" fra 1996. Lyt med her.

 

Dion, Celine: “My heart will go on”

En sang der så smukt beskriver det fortsatte bånd til afdøde. Beskriver at kærligheden består og at afdøde altid vil være i den efterladtes hjerte.

"My heart will go on" var titelmelodien til storfilmen Titanic i 1997, som den dag i dag stadig er et af de mest sælgende soundtrack og én af de bedst sælgende singler nogensinde. Sangen var også verdens bedst sælgende single i 1998. Singlen er også udgivet på albummet "Let's talk about love". Musikken var lavet af James Horner, lyrikken skrevet af Will Jennings og produceret af Simon Franglen, Jamens Horner og Walter Adanasieff. Lyt med her.

 

Dion, Celine feat Andrea Bocelli - “The Prayer”

En smuk rørende sang der beskriver, hvordan vi beder til at den afdøde er vores skytsengel, en skytsengel der kan hjælpe os, når det hele bliver svært...

Sangen har Andrea Bocelli dedikeret til Elisabeth Tailor, som var hans kære ven. "The Prayer" er skrevet af David Foster, Carole Bayer Sager, Alberto Testa og Tony Renis. Sangen var oprindeligt indspillet som to sole versioner til filmen Quest for Camelot i 1998. Lyt med her.

 

Fenger, Søs - “Du er”

En ægte kærlighedssang....kunne være smuk at spille til en begravelse.

Sangen er skrevet og komponeret af Martin Nordborg og udgivet på Søs Fengers album Stjernenat i 2009. Lyt med her.

 

Graham, Lukas - “Here”

Lukas Graham fortæller til P3 “Vi har lavet noget, der ikke er der i forvejen. En julesang, der handler og sorg og savn, mere end den handler om jul. Sangen handler om Lukas’ barndomsven, William Worsøe, som begik selvmord i 2017. Lyt med her. 

 

Graham, Lukas - “You’re not here” (Sang til hans far, der døde i 2012)

En sang som Lukas fortæller er skrevet til hans far, og som nu betyder endnu mere for ham, efter han selv er blevet far pga. at hans far nu heller ikke oplever at bliver farfar. 

"You're not there" er skrevet af Lukas Graham og er udgivet på albummet af samme navn, "Lukas Graham". Lyt med her.

 

Grant, Coby "Winther Bear"  

Denne sang er skrevet til en familie, der har mistet deres lille søn, som var dødfødt. Coby Grant udtaler hvilken ære det har været at få lov at skrive og synge denne sang. Hun kan ikke beskrive med ord, hvilken følelsesmæssig rejse hun har været på, og hun ved med sikkerhed, at dette har været den mest betydningsfulde sang, som hun har skrevet i hele hendes karriere.

"Winther Bear" er produceret af Jack Van de Ven, Coby Grant og “Grandpa” og er udgivet på albummet af samme navn "Winther Bear" i 2018. Lyt med her.

 

Groban, Joash - “You raise me up”

En ægte kærlighedssang som beskriver den kærlighed og støtte, man kan give til hinanden.

"You Raise Me Up" er en sang, der oprindeligt er komponeret af den Irish-Norske duo Secret Gardens Rolf Løvland og Brendan Graham. Sangen har været indspillet af mere end hundrede andre artister inklusiv Josh Groban, som publicerede sangen i 2003 på albummet "Closer". Lyt med her.

 

Hart, Beth - “World without you”

Sangen handler om sorg og det frygtelig savn efter afdøde....- hvordan man føler alt bliver tomt og ligegyldigt.

"World without you" er komponeret af John Shanks og Oliver Leiber og er udgivet på albummet "Leave the light on" i 2003. Lyt med her. 

 

Hill, Faith - “There you’ll be”

Sangen udtrykker det smertelige savn, men også taknemmeligheden over at have haft afdøde i ens liv og ikke mindst tankerne om at afdøde altid vil have en plads i ens hjerte...!

"There you'll be" er skrevet af Diane Warren og produceret af Trevor Horn og Byron Gallimore. Singlen blev udgivet på Soundtracket til filmen "Pearl Harbor" i 2001. Lyt med her.

 

Hjalmer - Lige nu -  2018

"Lige nu" er skrevet og sunget af Hjalmer, som er Kim Larsen søn. Sangen handler om hvor svært det er at stå tilbage, om det nogensinde bliver bedre og hvornår? Lyt med her.

 

Houston, Whitney - I will always love you

"I will always love you" er en af de største kærlighedssange, som beskriver det svære farvel og hvordan man altid vil elske og mindes.... 

Sangen er skrevet af Dolly Parton i 1973 og blev udgivet på hendes album "Jolene fra 1974. Den blev genindspillet af Whitney Houston i 1992 på soundtracket til filmen "Bodyguard".  Lyt med her.

 

Hush - “I grew up in this house”

Sangen er udgivet på albummet “Sand” som er en livsperiodeplade om at stå midt i livet, med alt hvad det bringer med sig. Sangen “i grew up in this house”  handler om at miste sine forældre og aflevere nøglerne til barndomshjemmet.

Duo’en består af sangerinde Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann. Lyt med her. 

 

Huss, Søren - Album ”Troen & Ingen” inkl. sangene ”Tak for dansen” handler om at Sørens kæreste døde i trafikulykke i 2007.

Sangen beskriver minder og tanker efter man har mistet sin kære. "Tak for dansen" er skrevet af Søren Huss efter at han mistede sin kæreste i en trafikulykke i 2007. "Tak for dansen" er udgivet på albummet "Troen & Ingen" der udkom i 2010. Lyt med her.

 

Jochimsen, Hans Christian - “See you in heaven”

Sangen er skrevet og sunget af Hans Christian Jochimsen og Jakob Asmussen. Hans Christian beskriver på hans hjemmeside, at han håber, at denne sang vil give håb til mennesker, der har mistet deres kære. 

"See you in heaven" er, optaget af Opstand Gospel Choir, produceret af Holtti & Jochimsen og udgivet på albummet "Deeper than". Lyt med her.



John, Elton - “Candle in the wind”

Denne smukke version af Candle in the wind" er omskrevet til Prinsesse Diana's begravelse i 1997. En smuk mindesang, der beskriver hvordan man altid vil mindes en person man elsker og hvor meget de er savnet. Sangen er sunget af Elton John og skrevet og komponeret af både Elton John og Bernie Taupin. Lyt med her.

 

Lady Gaga - ”Joanne”. Sangen omhandler Lady Gagas fars afdøde søster; Joanne.

Sangen er inspireret af Lady Gaga's afdøde faster, Joanne Germanotta, som hun ikke nåede at kendte. Joanna døde som 19 årig af sygdommen Lupus. Sangen "Joanna" er skrevet til afdøde, og handler om hun er savnet, og at der er brug for hende her, mere end der er i himlen.  

"Joanne" er produceret og skrevet af Gaga og Mark Ronson. Sangen er udgivet på Lady Gaga's femte album som også er kaldt "Joanne" i 2016. Gaga har en intention om at sangen kan have en healende effekt for dem der er i sorg og smerte. Lyt med her.

 

Langer, Mads - ”Overgir mig langsomt” 

Sangen handler om at stå på kanten af kanten, og føle at det er enten eller.... Smerten er så svær at være i, så hvor finder man kæfterne til at kæmpe? Mads Langer har skrevet teksten til Sanne Salomonsens album Unico tilbage i 2009, men sang selv en ny version af den i Toppen af Poppen i 2012. Lyt med her.

 

Larsen, Kim - ”Om lidt blir her stille”

"Om lidt blír her stille" er en sang, der tit bruges til begravelser, da den siger et så fint farvel til afdøde. 

Sangen er skrevet af Kim Larsen og Sylvester Petersen. Denne optagelse af sangen er fra Tivoli i 1986. Den er udgivet på to album, først i 1986 på albummet "Forklædt som voksen" og i 1995 på "Guld og grønne skove". Lyt med her.

 

Larsen, Kim  - ”Den største sorg”

Denne sang er udført til en lidt mere muntre melodi, men teksten er så fin og beskriver godt, hvordan det at miste en man har kær, er den største sorg.  

"Den største sorg" er udgivet på Kim Larsens sjette studiealbum "Kim Larsen - Hvem kan sige nej til en engel" i 1994 og er inspireret af Digteren Steen Steensen Blicher. Lyt med her.



Larsen, Kim - “Pianomand”

En sang der sender tanker til afdøde om hvordan står det til i de dødes land? "Pianomand" er skrevet af Kim Larsen og udgivet på live-albummet "En lille pose støj" i 2007. Lyt med her.

 

Larsen, Kim & Kjukken “Vi ses igen”

Sangen er udgivet på albummet Kim Larsen & Kjukken i 1996. Lyt med her.

 

Lilholt, Lars - “Hvor går vi hen, når vi går?” 

En sang der stiller det største spørgsmål af alle; hvad sker der med os, når vi tager herfra! 

“Hvor går vi hen, når vi går”, som er komponeret af Lars’ bror, Kristian Lilholt, som også spillede med i Lilholt Band fra 1983-2004. Lyt med her.

 

Linnet, Anne - ”Størst af alt er kærligheden”

I 2014 udkom Anne Linnets sang “Størst af alt er kærlighed”, som er en nyfortolkning af en af Bibelens bedst kendte passager inspireret af Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 13. Den kendte tekst, der slutter med ordene ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden, er blevet til en sang med titlen "Størst af alt er kærlighed".

Sangen er, ifølge Anne Linnet, en hyldest til kærligheden. Både den, der findes mellem to mennesker, der elsker hinanden, mellem forældre og børn eller den kærlighed, man kan have til det samfund, man er vokset op i. En sang der også kunne være et smukt farvel til en begravelse.

Sangen er udgivet på albummet "Lydspor fra Bibelen", sammen med andre kunsteneres fortolkninger af bibelsange. Lyt med her.

 

Linnet, Anne - ”Atter en dag”

”Atter en dag” er oprindeligt skrevet til Natasjas mor, efter at den danske dancehall-legende omkom i en bilulykke i 2007, men fandt sin endelig form, da Anne Linnets eksmand Holger Laumann døde året efter.

Sangen er udgivet på albummet "Anne Linnet" i 2008, og handler om sorg og det store savn der følger når en nærtstående dør. Lyt med her.

 

Linnet, Anne - "Tusinde stykker"

Albummet; Jeg er jo lige her blev Linnets mest succesfulde med over 400.000 solgte eksemplarer pr. 2007. Dette gør albummet til det fjerde bedst sælgende nogensinde i Danmark. Åbningsnummeret og evergreenen "Tusind stykker", blev i 1989 indspillet af Björn Afzelius i en svensk version med titlen, "Tusen bitar", der blev et stort hit i Sverige. Lyt med her.

 

Lynn, Vera - “We’ll meet again” 

En relativ håbefuld sang, der siger farvel og på gensyn til afdøde...

Oprindeligt er dette en britisk sang fra 1939, som var en af de mest populære sange under den anden verdenskrig æra og responderede godt i forhold til at soldaterne tog i krig og væk fra deres kære. Musikken og tekst er komponeret af Ross Parker og Hughie Charles. Lyt med her.

 

Madsen, Johnny - ”Aldrig mere”.

Sangen “Aldrig mere” handler om Johnny Madsens afdøde datter, Didde. Hun var tre måneder gammel og døde af en sjælden epilepsi-sygdom, der endte med at tage livet af den lille pige.

"Aldrig mere" er skrevet af Johnny Madsen 30 år efter at hans lille pige døde og udgivet på albummet "Godt nyt" i 2015. Lyt med her.

 

Maroon 5 - "Memories"

"Memories" is a song by American pop rock band Maroon 5. It was released through 222 and Interscope Records on September 20, 2019, as the lead single from their upcoming seventh studio album. The song was produced by lead vocalist Adam Levine and production team The Monsters and the Strangerz.

En sang der er skrevet i deres afdøde managers ære. Lyt med her.

 

McLachlan, Sarah - “Angel”

"Angel" er skrevet og sunget af Sarah McLachlan og er oprindeligt skrevet om Smashing Pumpkins touring keyboard player der døde kun 35 år gammel af en heroin overdosis. Det er en sang der giver håb i en meget smertelig tid....

Sangen blev udgivet første gang på albummet Surfacing i 1997. "Angel" bliver nogen gange benævnt med forkert titel som "In the arms of an angel" eller "Arms of the angel". Lyt med her.

 

Mendez, Shawn - “In my blood”

"In my blood" beskriver følelsen af hjælpeløshed, ensomhed men også viljen til at blive ved med at leve til trods for den frygtelige smerte...

Sangen er indspillet af Shawn Mendes, skrevet af Geoff Warburton og Scott Harris og produceret af Mendez og Teddy Geiger. "In my blood" udkom i marts 2018 som single forud for Shawn Mendez tredje album med selvsamme navn; "Shawn Mendez". Lyt med her.

 

Michael, George - ”Jesus to a child”

"Jesus to a child" er sunget af George Michael og udgivet på albummet "Older" i 1996. Et album der også er et melankolsk hyldest til hans afdøde kæreste Anselmo Feleppa, som døde kun to år efter at de havde mødt hinanden. George Michael udtaler at han aldrig har oplevet ægte kærlighed indtil han mødte Anselmo. Netop derfor dedikerede han denne sang og hele albummet "Older" til hans afdøde kæreste. Han har også sagt at hvis Anselmo ikke var død af AIDS, så havde de uden tvivl stadig været sammen resten af livet. Lyt med her.

 

Michael, George - “You have been loved”

"You have been loved" er udgivet på albummet "Older" i 1996. Et album der også er et melankolsk hyldest til hans afdøde kæreste Anselmo Feleppa, som døde kun to år efter at de havde mødt hinanden. George Michael udtaler at han aldrig har oplevet ægte kærlighed indtil han mødte Anselmo. Netop derfor dedikerede han denne sang og hele albummet "Older" til hans afdøde kæreste. Han har også sagt at hvis Anselmo ikke var død af AIDS, så havde de uden tvivl stadig været sammen resten af livet.

Denne sang er et smuk farvel til dem vi elsker, men som ikke er her mere.... Lyt med her.

 

Midler, Betty - “Wind beneath my wings”

Sangen har været indspillet af andre kunstnere før sanger og skuespiller Bette Midler, men hun opnåede den højeste placering på diverse musiklister, da hun indspillede den til soundtracket på filmen Beaches.

"Wind beneath my wings" siger et smukt tak til afdøde; tak for støtte gennem livet, tak for at være helten i efterladtes liv...den ville være en smuk sang, fuld af respekt for afdøde, at spille til en begravelse. Lyt med her.

 

MÅ DIN VEJ GÅ DIG I MØDE

Danske sangperler

En kristen pilgrimssang, som utrolig smukt sender den afdøde et fint sidste farvel og ønsket om en god rejse indtil I ses igen. 

Musik: Trad. irsk melodi. Arrangeret af Mikkel Vale. Tekst: Vers 1: Per Harling, Sverige. Vers 2-4: Holger Lissner, Danmark. Lyt med her.

 

Noah - ”Over byen” (også sunget smukt af Ida Corr)

"Over byen" er en sang fuld af håb. En sang der får én til at tænke på, at afdøde er med én overalt....

Forsangeren Noah, også kendt som Troels Gustavsen, er sammen med Lasse Dyrholm også sangskriver til dette nummer, som er udgivet på albummet "Noah" i 2013. Lyt med her.

 

Owl City – “Silhouette”

En rørende sang, der beskriver savn, længsel samt den ensomhed man kan stå tilbage med, når man mister en nærtstående. 

Sangen Silhouette er udgivet på albummet “The midsummer Station” og handler om en mand der prøver at komme sig efter at være blevet forladt af sin elskede. Lyt med her.

 

Presley, Elvis & Lisa Marie Presley - "Where no one stands alone"

“Where no one stands alone" blev første gang udgivet af Elvis Presley i 1967 på albummet "How great thou art", og er siden sunget af mange forskellige kunstnere. Nu har hans egen datter Lisa Marie Presley udgivet den som en duet mellem hende og hendes far.

Sangen er produceret af Joel Weinshanker, Lisa Marie Presley and Andy Childs. Lisa Marie udtaler til Gracelands newsletter; "It was a very powerful and moving experience to sing with my father. The lyrics speak to me and touch my soul. I’m certain that the lyrics spoke to my father in much the same way."

Sangen beskriver hvor smertefuld at ensomhed kan være og hvordan man aldrig ønsker at stå alene... Lyt med her.

 

Rimes, Leann - “Please Remember”

En sang der udtrykker et sørgeligt farvel til én man har elsket.... og hvordan man bare står tilbage med kun minderne.

"Please remember me" er udgivet i år 2000 i forbindelse med filmen "Coyote Ugly" og er skrevet af Diane Warren og produceret af Trevon Horn. Lyt med her.

 

Sayer, Leo - "When I need you"

En sang og savn og længsel efter ens elskede. When I Need You er skrevet af Albert Hammond og Carole Bayer Sager og blev et massivt verdenshit med Leo Sayers version i 1976 på hans album af samme navn. Lyt med her.



Scorpoins - “Here in my heart”

En fantastisk sang der udtrykker hvordan man må tage afsked med afdøde, trods de altid vil forblive i vores hjerter!

"Here in my heart" er skrevet af Diane Warren men først udgivet i 1990 af kunstneren Tiffany, som også synger den utroligt smukt. Efterfølgende har flere kunstnere fremført sangen, men Scorpions sang og spillede den helt fantastisk i 1993 og udgav den på albummet "Moment of glory" i 2000. Lyt med her.

 

Scott, Calum - “You are the reason”

Sangen er en ægte kærlighedssang, som beskriver det frygtelig savn, der fylder, når man mister, den man holder af...

"You are the reason" er en sang, der er skrevet og sunget af britiske Calum Scott. Sangen er udgivet på hans debut album "Only human". Sangen er produceret af Fraser T. Smith og har solgt over 2 million kopier i hele verden. Musikvideoen er optaget i Kiev, Ukraine. Lyt med her.

 

Sebastian - “Pludselig”

En sang der beskriver livets skrøbelighed og hvordan døden pludselig kan indtræffe og ændre alt.

"Pludselig" er skrevet og sunget af Sebastian og udgivet på albummet "Øjeblikkets mester" i 2011. Kor på sangen er sunget af Kira Skov. Lyt med her.

 

Seebach, Rasmus - ”Fri” (Skrevet til en ven der får fred, han siger farvel)

"Fri" beskriver hvordan man som efterladt kan være meget splittet...…- man savner, mindes og synes det er uretfærdigt at afdøde er væk. Samtidig kan man godt se fornuften i det, at afdøde nu har fået fred og er fri......

Sangen "Fri" er udgivet på albummet "Ingen kan love dig i morgen". Sunget af Rasmus Seebach og produceret af Seebach og Seebach. Lyt med her.

 

Seebach - ”Den jeg er” (Hans sang til hans far)

"Den jeg er" er en fin sang formet som en snak mellem Rasmus og hans far Tommy Seebach. Den giver håb i en svær tid.

Sangen er udgivet på Rasmus Seebachs selvbetitlede debutalbum "Rasmus Seebach". Lyt med her.

 

Seebach - ”Flyv fugl”

Sangen er et smukt farvel, og kunne være rørende at bruge til en begravelse.

"Flyv fugl" er udgivet på albummet "Verden ka' vente" i 2015. Lyt med her.



Seebach - ”Nangijala” 

Om sangen "Nangijala" udtaler Rasmus Seebach til Kristeligt dagblad (2011); "..at han syntes, det kunne være rart at lave en sang, som på en eller anden måde kunne give bare det mindste håb hos mennesker, om at vi en dag skal se hinanden igen. Også for at berolige sig selv, siger han alvorligt"

Sangen er inspireret af en lille kræftsyg pige, som han besøgte i den sidste del af hendes sygdomsforløb. Den er produceret af Seebach & Seebach og udgivet på albummet "Mer' end kærlighed" i 2011. Lyt med her.

 

Sheeran, Ed - “Supermarket flowers” 

Ed Sheeran har indrømmet at den ægte inspiration til sangen ikke er hans mor men hans bedstemor. Han forklarer inspirationen til "Supermarket flower" til en radio station i England; ", “That’s the most special song on the record for me. My grandmother was very ill during the time I was making the record and passed away at the end of me making the record, so we wrote this song as a tribute and just left it on.” Ed revealed that he wasn't initially going to include the song on 'Divide', but his grandfather encouraged him to do so. "My grandfather just turned to me [at the funeral], he was like you have to put that out, that has to go on the record. It’s such a good memory, that’s why it’s ended up on there". Lyt med her.

 

Siel, Lene - I skovens dybe stille ro

"I Skovens dybe stille ro" er en smuk og eftertænksom sang, der ville lyde rørende smukt i et kirkerum.

Sangen er en dansk folkemelodi fra Langeland med tekst af Fritz Andersen og er skrevet omkring år 1864. Den er en af de mest kendte danske folkesange og er antologiseret i flere populære sangbøger, så som "Højskolesangbogen" og "De små synger". Lyt med her.

 

Sinatra, Frank - ”My way” (god til begravelser)

"My Way" er skrevet af Paul Anka og sat til musikken af den franske sang "Comme d'habitude". Sangen er fremført af flere kunstnere bl.a. Elvis Presley. Frank Sinatra's version var 75 uger på UK Top 40. "My way" er blevet en klassiker og kunne være smuk at bruge til en begravelse, hvor de efterladte kan se deres afdøde i sangen. Lyt med her.

 

Skov, Kira - “The Echo of You” (hun mistede mand i 2017 og kort efter sin far)

Albummet "The Echo of you" er et meget personligt album fra Kira Skov, som mistede sin mand Nicolai Munch-Hansen i 2017. Nicolai var foruden at være Kiras ægtemand og far til deres søn, Morgan, også hendes tætteste musikalske samarbejdspartner igennem de sidste 13 år. Som en måde at bearbejde sin sorg begyndte Kira kort tid efter Nicolais bortgang at skrive sange til sin mand. Sange om livet og den pludselige død og det chok som fulgte i kølvandet. Dette blev en måde at give sorgen en form og ligeledes har det skabt en aura af fortsat kommunikation, båret af Kiras og Nicolais meget stærke fælles sprog i musikken. Lyt med her.

 

Smedegaard, Signe Trylle. “Bølgerne ved Bellevue”

er en sang til minde om Signes far (Gerte Smedegaard, tommeslager for C.V. Jørgensen 13-10.1951-30.11.2018). Lyt med her. 

 

Sørensen, Lis - “Stille før storm”

"Stille før storm" er flere gange blevet brugt til begravelser, - en smuk og rørende måde at sige farvel til afdøde...

Lis Sørensen fortæller i 2012 følgende om "Stille før storm" til Femina; "Stille før storm« er indspillet i 1980 og var den første sang, jeg fik af Sebastian. »Jeg har lavet en sang til dig«, kom han en dag og sagde. »Gud, hvor spændende«, sagde jeg. - Ordene åbner til sindets billedbog. Indimellem er det et vildnis, jeg går ind i, når jeg synger den, og andre gange er det en solnedgang. Der er så meget natur i den sang. Og lige så snart jeg synger den første linje, kan jeg mærke, at jeg kan tage den derhen, hvor jeg gerne vil hen, og sangen kan stadigvæk løfte mig et andet sted hen sammen med publikum". Lyt med her.

 

Thordal, Kenneth - “Vi slår døden lidt ihjel”

Kenneth Thordal udtaler til newmusic.dk; "For et år siden døde min yngste datter, 16 år gammel (2017). Jeg forsøgte længe at skrive alt muligt om smukke, sjove, kloge og rå Fiona, men endte med at skrive en sang, der i mindst lige så høj grad handler om min sorg – og sorg og savn i det hele taget – og om, hvordan vi på en eller anden måde forsøger at holde vore elskede afdøde i live. Ja, vi savner, men vi har elsket, og vi elsker stadigvæk. Det er fantastisk. Et menneskes liv kan naturligvis ikke reduceres til en sang eller en anden form for fortælling, men vi kan blive ved med at synge og danse og tale og skrive om dem, vi kalder de døde. Så lever de i os, og vi slår døden lidt ihjel".

Musik, tekst skrevet, sunget, spillet og produceret af Kenneth Thordal. Video og foto i videoen er private optagelser fra familien! Lyt med her.

 

Troldborg, Karen - Albummet ”Over revet langt ude” (et album, hvor Karen svarer retur på sin afdøde mors breve)

Karen Troldborg fra Odder var bare 19 år, da hun mistede sin mor. 17 år efter indspillede hun 10 digte, som hun har skrevet med udgangspunkt i moderens efterladte tekster. Arbejdet med musikken og teksterne har ændret Karen Troldborgs sorg og savn efter moderen, og hun føler i dag, at hun både forstår døden og livet bedre.

Det siger sig selv, at det her er et ret følelsesladet album og et der kommer relativt tæt på. De 9 digte, som er skrevet af Karen Maries afdøde mor, bliver læst op af skuespillerinde Vigga Bro og “besvares” så af et nummer leveret af Troldborg, spartansk bakket op af strygere og andre klassiske instrumenter. Dermed fylder stemmer og ord enormt meget, og pladen føles som en slags poetisk samtale mellem mor og datter, med hver deres måde at udtrykke sig på og fra hver deres “sted” – hvad end man nu måtte tro på. Lyt med her.

 

Westlife - “I´ll see you again”

Sangen beskriver så fint det fortsatte bånd, som efterladte føler med deres kære, efter de er gået bort. En smuk sang der beskriver det frygtelige afsavn men også håbet...

"I'll see you again" er skrevet af Sir Noël Coward og sunget af flere kunstnere før Westlife, bl.a. Vera Lynn og Mario Lanza. Den er oprindeligt skrevet til Cowards operette "Bitter Sweet" i 1929. Westlife har udgivet den på deres album nr. 9 "Westlife - Where we are" i 2009. Lyt med her.

 

Winding, Alberte - “Lyse nætter”

Hendes debutalbum Alberte udkom i 1985, og i 1991 kom det helt store musikalske gennembrud med albummet Lyse nætter, hvor også denne fine sang om de lyse nætter stammer fra. Alberte Windings sangklassiker er en smuk hyldest til de lyse tider. Den rørende tekst om hvordan lyset påvirker sangens hovedperson skaber nærmest en fysisk fornemmelse af hvordan lyset påvirker os som mennesker. I forbindelse med Corona-virussen, hvor sangen blev en fællessang sunget fra folks altaner, udtalte Alberte ”Sangen handler om tab men også om at få det gode tilbage”. Lyt med her.

Kontakt

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.

Kontakt
Informationer
Copyright © 1996-2019 Company Co. All rights reserved

Støtte til alle aspekter af sorg

Tilmeld dig Danmarks mest respektfulde nyhedsbrev om at være i sorg.
Terms and Conditions apply
close-link
Click Me
arrow-circle-o-downcrossmenu