Hvad er sorg?

Sorg over tabet af en nærtstående kan være med til at definere os som mennesker, fordi sorgen kan få os til at reflektere over meningen med livet. Der er dog stor forskel på, hvordan vi hver især oplever sorgen, og det er derfor vigtigt at huske, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at bearbejde sin sorg på. Sorg opleves individuelt og håndteres lige så forskelligt. Alligevel ses der mange ligheder mellem mennesker i sorg.

Du kan læse mere om sorg som fænomen og mere om, hvor forskelligt vi reagerer på sorgen både psykisk og fysisk under

Mange forskere tøver med at fremlægge en klar definition på sorg og give en klar distinktion mellem normal sorg og kompliceret sorg - en afgrænsning, der diskuteres blandt fagfolk for tiden. Denne mangel på en entydig definition bunder i, at sorg er et meget individuelt og komplekst følelsesmæssigt fænomen, der indbefatter et utal af forskellige reaktioner, og som farves og formes af kulturen, vi lever i - og som derudover forandrer sig over tid.

Skal man alligevel prøve at indkredse sorgens karakter og fremlægge en definition, så vil forskerne Stroebe, Hansson & Schut beskrive følgende: ”Normal sorg er en fysisk og psykisk reaktion på tabet af én eller noget nærtstående til hvem eller hvilket, der har været knyttet følelsesmæssige bånd. En reaktion, der bevæger sig inden for normal forventet reaktion i forhold til dødsfaldets omstændigheder og med respekt for tid, dødsårsag og intensiteten af symptomer. En reaktion, der omfatter en lang række følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske symptomer”. (egen oversættelse fra engelsk). Denne definition kan dog efterlade yderligere spørgsmål - fx hvad er en normal reaktion? Og hvordan kan en sorgoplevelse klassificeres ud fra dødsfaldets omstændigheder?
Sværere endnu er det at fremlægge en klar definition på kompliceret sorg, da det diskuteres, hvorvidt dette begreb skal indgå som en decideret diagnose, og hvad denne i så fald ville indebære. Stroebe, Hanson & Schut definerer kompliceret sorg som: ”Kompliceret sorg fremstår som en afvigelse fra den kulturelle norm, i forhold til hvad der forventes som følge af et dødsfald, i forhold til varighed eller intensitet i sorgsymptomer og/eller omfanget af nedsat deltagelse i sociale, arbejdsmæssige eller andre betydningsfulde områder af tilværelsen”. (egen oversættelse fra engelsk).

Sorg er ikke en sygdom, og selvom sorg kan være psykisk smertefuld, viser undersøgelser, at langt de fleste sørgende vil opleve at vænne sig til dødsfaldet i løbet af de første 6-12 måneder - dvs. at sorgreaktioner er forbigående. Selvom den sætter spor i personligheden, har det for de fleste (ca. 80 %) ingen langvarige konsekvenser for det mentale helbred.

De fleste af os, der oplever sorgen i vores liv, vil opleve følelser som nedtrykthed, uvirkelighed, savn, ensomhed og fortvivlelse, og selvom det virker svært at tro på, når sorgen føles størst, vil disse følelser for langt de fleste aftage over tid, og sorgen vil føles mindre smerteligt. Dermed afviger sorgen fra kompliceret sorg.

Ifølge Århus Universitet vil sorgreaktionen for ca. 8 % af sørgende voksne udvikle sig til en langvarig og kompliceret tilstand, som i det lange løb kan have konsekvenser for den sørgendes fysiske og mentale helbred.

Da der er stor variation i sorgreaktioner, og symptomerne ofte er de samme, kan det være svært at skelne imellem normale- og komplicerede sorgreaktioner. De komplicerede sorgreaktioner adskiller sig dog ved en langvarig og så høj intensitet, at de sørgende forældre ikke kan fungere normalt i den forandrede hverdag. Dette kan føre til, at den sørgende forælder ender med et nedsat funktionsniveau for hverdagen generelt eller indenfor et afgrænset område såsom arbejdet, parforhold eller studieliv mm.

Kompliceret sorg handler derfor ikke kun om, hvor længe man er sorg, men også om intensiteten af de følelser, der er til stede.

Som Psykolog Jesper R Mogensen beskriver i bogen “At forstå sorg”: ”... kan den sørgende ofte ikke acceptere, at den afdøde er væk for altid, og han har svært ved at skulle imødekomme en hverdag uden afdøde og holder derfor fast i sorgen som en måde at holde fast i afdøde på.

Klienter, der udviser kronisk sorgadfærd, har ofte haft et stærkt afhængighedsforhold til afdøde, og ofte har de brugt afdøde som en afgørende stabilisator i deres liv. Det betyder også, at der eksisterer stærk angst og tristhed hos den kronisk sørgende, hvilket ofte kan betyde, at han ikke kan reorganisere sit liv efter tabet.”

Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen ovenfor, og hvis intensiteten af din sorg ikke gradvist føles mere overkommelig, kan det være tegn på, at du er ved at udvikle eller har udviklet kompliceret sorg. Er dette tilfældet, så vil jeg anbefale dig, at du ringer og taler med din læge eller en psykolog - sorgramte kan have brug for en håndsrækning for at overkomme sorgen, særligt hvis den udvikler sig til kompliceret sorg.

Nogle mennesker vil opleve mange fysiske og psykiske symptomer i tiden efter tabet, mens andre næsten ingen ændring oplever. Det er helt normalt. Dog vil det oftest forekomme, at man har nogle symptomer fra hvert af de områder, der er listet nedenfor.

Symptomerne eller efterreaktionerne er ikke en sygelig proces i vores krop, men er almindelige reaktioner fra naturens side. De tjener det formål, at vi som mennesker føler en større årvågenhed omkring vores nu truede eksistens, og reaktionerne hjælper os på forskellige måder i tiden efter et dødsfald.

Ingen sorg er ens, og det samme gælder for sorgsymptomer - både de fysiske og psykiske reaktioner.

Læs mere om de forskellige symptomer i bøgerne; ”Dus med Døden” af Bendixen & Vianello, ”Støtte ved dødsfald” af Dyregrov og ”Tab og Sorg” af Mai-Britt Guldin. Find flere bøger under Bøger til voksne i sorg

Det er en stor belastning for kroppen at være i sorg, og sorg kan også give fysiske reaktioner som fx søvnproblemer, anspændthed, mavepine, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, nedsat immunforsvar mm.

Forskning (Schaefer, Quensenberry, 1995) har vist, at man som menneske i sorg kan være mere modtagelig over for fysisk sygdom, da immunforsvaret ikke fungerer optimalt. Dette giver god mening, hvis man tænker på, hvordan en krop, der er fyldt med uro og ængstelige følelser, spænder op og derved kan give hovedpine, maveproblemer og anspændthed i nakke og ryg.

Det kan være enormt energikrævende for kroppen at være i sorg. Man bliver derfor træt, men man kan have svært ved at finde hvile, da tanker, sorg og savn fylder. Kroppen kan også mangle næring og vitaminer, hvis man som sørgende ikke får spist på grund af manglende appetit midt i sorgen. Man kan altså nemt føle sig drænet og fysisk træt.

Så pas på dig selv, og sørg for at få spist lidt hver dag. Få sovet når trætheden melder sig. Prøv at gå nogle lange ture, eller lav andre aktiviteter, der kan få dig til at slappe lidt af.

Jeg ved godt, at det for nogle kan lyde uoverskueligt at lave noget aktivt, men det kan hjælpe rigtig meget at få bevæget sig, så prøv at finde viljen frem, når lysten svigter. Andet, der kan hjælpe dig, kan være at få massage eller meditere for at hjælpe krop og sind til at slappe af.

Er du i tvivl om, hvorvidt din krops reaktioner er naturlige i forhold til sorg, så kontakt endelig din læge og spørg om råd.

Kilder til denne tekst:

Dyregrov, A. & Dyregrov, K. (2008). Støtte ved dødsfald. Dansk Psykologisk Forlag A/S.

Forskningsenheden for almen praksis: http://feap.au.dk/forskning/tab-og-sorg/kompliceret-sorg/

Guldin, Mai-Britt (2016). Tab og Sorg. København. Hans Reizels Forlag

Mogensen, J. R., & Engelbrekt, P. (2013). At forstå sorg : teoretiske og praktiske perspektiver (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Stroebe, M. S., Hansson, R. O., Schut, H., & Stroebe, W. (2008). Handbook of bereavement research and practice : advances in theory and intervention (1. ed. ed.). Washington, DC: American Psychological Association.

Stroebe, M, Schut, H & Stroebe W. (2007). Health outcomes of Bereavement. Research Institute for Psychology and Health, Utrecht University, Utrecht, Netherlands. Lancet.

Stroebe, W., & Schut, H. (2001). Risk Factors in Bereavement Outcome: A Methodological and Empirical Review. In Handbook of Bereavement Research: Consequences, Coping, and Care, Washington, DC: American Psychological Association.