Sorg i forhold til tabsomstændigheder

Jeg vil i det følgende kort beskrive tanker og syn på de forskellige tabsrelationer. Derudover vil jeg hjælpe dig med at finde informationer til patientforeninger, der har viden og tilbud, der er målrettet netop din tabsrelation.

Det er forældres største frygt at miste et barn, og fra naturens side er det forventet, at forældre dør før deres børn. Desværre sker det alt for ofte, at både yngre og ældre personer lider under tabet af et barn.

Det at miste et barn er en livsforstyrrende og livsrystende oplevelse for enhver familie, og det er vigtigt, at der bliver støttet godt op forældrene. En sådan støtte kan komme fra de nærmeste i familien og omgangskredsen, men kan også findes i eksempelvis sorggrupper eller gennem terapi.

At miste et barn vil have en livslang påvirkning i forældrenes liv. Dette kommer til udtryk i blivende spørgsmål om meningsfuldheden i, at barnet skulle dø. I tanker og minder om barnet, og i det fortsatte bånd, som de efterladte forældre føler til barnet. Forældre bliver frarøvet at se sit barn voksne op og må sige farvel til alle de drømme, de havde for sit barn.

Forældre, der har mistet et barn, vil højst sandsynligt gennem livet blive ved med at adressere betydningen af tabet, fortsat revurdere, hvad de har mistet, og fortsat have en bevidsthed om, at de er forandret for evigt. Disse refleksioner og følelser kan være hårde at bære rundt på, men er samtidig reaktioner på tabet, der over tid kan give betydningsfuld trøst til sørgende.

Find mere viden og tilbud fra patientforeninger, der er målrettet netop din/jeres tabsomstændighed via dette link Patientforeninger

Uanset hvor længe man har delt hverdag, tanker, drømme, hus og seng med et andet menneske, så vil tabet af en ægtefælle eller samlever være ufatteligt hårdt. Man har indgået en dagligdag med roller, traditioner og med en vis afhængighed af hinanden, som alt sammen giver en identitet som par, der nu pludselig er væk. Man mister også noget af sin individuelle identitet, da man i ægteskabet også havde en rolle som kone/mand, livspartner, “den anden halvdel”, som har været med til at beskrive, hvem man er, og hvori man finder tryghed og anerkendelse. Alt dette er pludselig væk ved et dødsfald.

Hos nogle efterladte kan følelsen af at være til overs eller føle sig som “det femte hjul” være meget tydelig efter tabet - især i forbindelse med middage, fester eller selskaber, hvor folk oftest kommer som par. Derfor ses det tit, at den efterladte begynder at komme mere i grupper, hvor kun eget køn er repræsenteret.

Har du mistet en ægtefælle og savner støtte eller sparring, så find mere viden via Patientforeninger, hvor du kan læse mere om, hvilke patientforeninger der har målrettet viden og tilbud om netop din tabsomstændighed:

Voksne, der mister deres forælder, modtager ikke altid den store sympati og trøst i omgangskredsen, fordi det at miste en forælder som voksen er mere naturligt end fx at miste et barn. Det er heller ikke nær så tydeligt for omgangskredsen, da den sørgendes liv fortsætter uden større ændringer i dagligdagen.

Dog viser undersøgelser, at voksne, der mister deres forældre gennemgår en meget dyb sorg. Tabet af en forælder indebærer nemlig også tabet af et livsvidne og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er en forandring, der helt grundlæggende kan være svær at erkende, da ens forældre har været en del af ens liv, lige så langt tilbage man kan huske - det kan altså føles, som om at verden har forandret sig på en ret fundamental måde, når man pludselig ikke længere har sin mor eller far. Forældre er tit de personer, der kan mindes sammen med én - helt tilbage til de første leveår, og når de dør, er der ingen livsvidner tilbage.

Der er andre, der har prøvet det og følt smerten, og du kan via linket patientforeninger, finde patientforeninger, som kan tilbyde dig hjælp til at håndtere din sorg.

Man deler ofte en helt særlig relation med sine søskende, for det er relationer, der går langt tilbage, og det er oftest de relationer, man ellers beholder længst. De kender ens pinlige og/eller sjove barndomsminder, gennemlevede livskriser, personlige udvikling osv. Forskning viser, at det er helt naturligt for den tilbageværende søskende at have et fortsat bånd til den afdøde søster eller bror. Det fortsatte bånd opretholder livet og giver næring til livet til den overlevende søskende.

At miste en bror eller søster er meget hårdt, og du kan via linket patientforeninger, finde hen til patientforeninger, som tilbyder hjælp til at håndtere din sorg.

Kilder til denne tekst:
Stroebe, M. S., Hansson, R. O., Schut, H., & Stroebe, W. (2008). Handbook of bereavement research and practice : advances in theory and intervention (1. ed. ed.). Washington, DC: American Psychological Association.

Stroebe, W., & Schut, H. (2001). Risk Factors in Bereavement Outcome: A Methodological and Empirical Review. In Handbook of Bereavement Research: Consequences, Coping, and Care, Washington, DC: American Psychological Association.