Jeg oplevede selv udfordringerne ved at være i sorg samtidig med min daværende mand, da vi mistede vores datter Caroline. Det, at vi pludselig skulle give hinanden plads til at sørge og lære helt nye sider af hinanden at kende, var hårdt og udfordrende at tage sig af midt i sorgen.
Vi stod heldigvis tæt sammen, var gode til at rumme hinanden og give plads til sorgen, til trods for at vi sørgede forskelligt. Jeg brugte meget mine veninder til at tale med, og jeg græd ikke så meget, hvorimod min mand talte meget med mig og en enkelt ven - og var bedre til at græde end mig. Det sidste misundte jeg ham meget, men jeg kunne bedst græde, når jeg var alene, fx i badet eller bilen. Igen er det vigtigt at påpege, at sorg er individuel, og alle reagerer forskelligt - intet er rigtigt eller forkert.
Du kan læse med nedenfor, hvis du gerne vil vide mere om forskningens bud på, hvordan I som par kan være der for hinanden.
Ifølge forskningen er der forskelligheder i mænds og kvinders måder at håndtere sorgen, dog er der selvfølgelig undtagelser. Jeg er selv én af undtagelserne, da jeg fx ikke græd og snakkede så meget om det hjemme. Men de fleste kvinder ser, ifølge forskningen, ud til at være mere tabsorienterede i form af, at de udtrykker deres frustrationer i forhold til tabet og beskriver, at de har brug for at dele deres følelser. Mænd bevæger sig mere i det reetablerende spor ved at være aktivt involverede i de udfordringer og praktiske ting, der sker i forbindelse med et dødsfald, fx at håndtere begravelsen. De er mindre udtryksfulde og beskriver, at de mest har brug for at høre, hvordan andre mænd løser lignende problemstillinger efter et tab.
Nogle kan tro, at kvinder sørger mere end mænd, men det passer ikke. De fleste kvinder har bare mere tendens til at ville tale om det, der er sket, hvor mænd bliver mere handlingsorienteret og kan finde lindring ved at få lov at handle fx ved at rydde op i skuret, hugge brænde eller fokusere på deres professionelle arbejde. (læs evt. mere om parforholdets kommunikation til bogen Støtte ved dødsfald af Dyregrov & Dyregrov, 2008. Se mere under
anbefalinger af bøger.
Har du mistet et barn, vil I begge være i sorg, og I har begge brug for at håndtere det på hver jeres måde. Kommunikationen mellem jer er vigtig, så I kan give plads til hinandens måder at rumme sorgen på. I kan via linket
parforhold, her læse om andre, der har mistet et barn, og hvordan de håndterede udfordringer i parforholdet.
Hvis ovenstående link ikke var relevant for dig, så klik på , hvor du kan finde
patientforeninger, der gerne vil rådgive dig om sorg i parforholdet i forhold i forhold til netop dit tab.
