Find Kropsterapeut

Det bliver mere og mere anerkendt, at sorg også sætter sig i kroppen, og for nogle vil det være meget naturligt, at kroppen også skal inddrages i bearbejdningen af sorgen.

En sorg kan meget nemt påvirke ens balance, give muskelsmerter og hovedpine osv. Læs eventuelt mere om, hvordan sorgen kan påvirke kroppen under Om sorg.

Herunder beskriver vi, hvor du nemmest kan finde frem til en kropsterapeut i nærheden af dig, og hvordan en kropsterapeutens arbejde kan foregå.

Søgemuligheder online

Hvis man ønsker at finde en kropsterapeut, kan man via GoMentors hjemmeside finde den rette terapeut i ens lokalområde:

Gomentor.dk er Danmarks største online-portal for samtaleterapi, coaching og personlig udvikling. Her er der samlet psykologer, kropsterapeuter og coaches på ét sted under betegnelsen 'mentorer', som alle står klar til at hjælpe dig. GoMentor har gjort det nemt at finde den rette hjælp, uanset om du ønsker et personligt fremmøde, en online-videosamtale eller skriftlig terapi og coaching via GoMentor i alle døgnets 24 timer.

Dog er det vigtigt at sige, at det at finde den ”rigtige” kropsterapeut tit handler om den menneskelige relation mellem terapeut og klient. Derfor kan man som sørgende godt ende med at skifte terapeut efter en eller to sessioner, hvilket terapeuten burde være helt indforstået med.

Hvad kan en kropsterapeuten hjælpe med?

Det er helt naturligt at opleve sorg og krise i livet, og de fleste mennesker vil med tiden komme igennem det, særligt hvis de får støtte fra venner og familie. Det kan dog blive relevant at tale med en terapeut, hvis man føler sig fastlåst i sorgen eller krisen.

Kropsterapi handler om at behandle hele kroppen, som hænger sammen både psykisk og fysisk. En behandling er typisk baseret på forskellige massageteknikker, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende ledfrigørelser og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen har rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk.

Hvordan foregår en session i praksis?

Sessionerne kan være meget forskellige fra behandler til behandler, da de kan arbejde ud fra forskellige tilgange og metoder, men alle samtaler og behandlinger foregår stille og roligt i et tempo, hvor der er tid til tanker og refleksion. Behandlingen tager samtidig udgangspunkt i dine behov og tanker, og hvad terapeuten kan mærke i din krop.

Behandlingen vil vare ca. 1 time, hvor der indledes med en kort samtale om dine behov for behandling. Derefter undersøges kroppen for spændinger, som ved udrensning kan betyde, at du kan komme til at hoste, svede eller græde. Efter behandlingen kan du både føle træthed eller fornyet energi, alt efter hvilken strategi der er lagt for behandlingen.

Kontakt

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.

Kontakt
Informationer
Copyright © 1996-2019 Company Co. All rights reserved

Støtte til alle aspekter af sorg

Tilmeld dig Danmarks mest respektfulde nyhedsbrev om at være i sorg.
Terms and Conditions apply
close-link
Click Me
arrow-circle-o-downcrossmenu