Økonomisk støtte til psykologtimer

Økonomisk støtte

Man kan være heldig at have en forsikring eller pension via sit arbejde, der dækker psykologtimer, men man kan også være dækket ind via indbo- eller ulykkeforsikring.

Henvisning fra læge

Hvis du overvejer at opsøge en psykolog, kan du hos din læge efterspørge en henvisning til samtale med psykolog, som bevirker, at du kun skal betale ca. halvdelen af udgiften til samtaleterapien, mens den anden halvdel betales af den offentlige sygesikring. Det er endnu ikke muligt at få henvisning til psyko- og kropsterapeuter. P.t. kan man kun få henvisning til psykiater eller psykolog til støtte i sorgprocessen. Læs mere under Henvisning til psykolog

Hjælp og økonomisk støtte via din forsikring

Du kan også kontakte din forsikring (typisk indbo- ulykkesforsikring eller sygesikring Danmark) og spørge, om du er dækket i forhold til psykologhjælp ved nærtstående dødsfald (de bruger evt. ord som krisedækning og krisetimer). Hvis du har tegnet en privatforsikring, fx gennem dit arbejde, kan det også være en mulighed, at du kan få psykologhjælp derigennem.

Hjælp og økonomisk støtte via din pension 

ATP - når du mister din ægtefælle, samlevende eller forældre

ATP er en lovpligtig tillægsforsikring (pension), som du og din arbejdsgiver har pligt til at indbetale til.

Betaler du til ATP, betaler du også til en forsikring ved død. Forsikringen sikrer efterlevende børn under 21 år og ægtefæller op til 50.000 kr. Er du og din partner ikke gift, kan I også være berettigede. Få overblik over regler i nedenstående link, og se hvor let I registrerer hinanden.

Der gælder forskellige regler, afhængig af om den afdøde har indbetalt bidrag til ATP før og/eller efter 1. januar 2002.

ATP udbetaler engangsbeløb til ægtefællen efter fire forskellige regler:

  • Hvis afdøde har indbetalt efter 1. januar 2002 (§14b)
  • Hvis afdøde er født efter den 30. juni 1925 (§11)
  • Hvis afdøde er født mellem 1. juli 1925 og 30. juni 1941 (§12)
  • Hvis afdøde er født før 1. juli 1925 (§13, stk. 1).

Læs mere via borger.dk

Kontakt

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forhold til indholdet på Sorgogsavn.dk.

Kontakt
Informationer
Copyright © 1996-2019 Company Co. All rights reserved

Støtte til alle aspekter af sorg

Tilmeld dig Danmarks mest respektfulde nyhedsbrev om at være i sorg.
Terms and Conditions apply
close-link
Click Me
arrow-circle-o-downcrossmenu